Ældre over 85 år får Moderna-vaccine i denne uge

KORT NYT3. FEB 2021 11.05
TEMA: Corona

I denne uge bliver de første i vaccinegruppe 3, som er ældre hjemmeboende over 85 år, vaccineret. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Denne uges leverancer fra BioNTech/Pfizer skal næsten alle bruges til at give andet stik til dem, der fik første stik omkring nytår og kan derfor ikke bruges til gruppe 3. Til gengæld vil to sendinger af vaccine fra Moderna gå til gruppen.

Den første kom i går og skal bruges til at vaccinere cirka 2.500 personer i Nordjylland. Den anden sending, som er noget større, forventes at komme torsdag og vil blive fordelt til de øvrige fire regioner, der kan vaccinere cirka 6.500 personer i alt.

ak

https://www.dksocial.dkartikel/aeldre-over-85-aar-faar-moderna-vaccine-i-denne-uge