Børn med ikke-vestlig baggrund med minimum to underretninger om mistrivsel anbringes sjældnere end etnisk danske børn. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag på baggrund af en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Analysen viser, at 18 pct. af de ikke-vestlige børn i alderen nul til fem år blev anbragt uden for hjemmet i sager, hvor der blev foretaget to eller flere underretninger i 2016.

Hos etniske danske børn var det 27 pct. i samme situation, skriver avisen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger til avisen, at det indikerer, at børns herkomst har indflydelse på, hvordan sociale myndigheder behandler underretningerne i kommunerne.

- Tallene viser, at der hersker en form for berøringsangst blandt eksempelvis sagsbehandlere og fagpersoner over for indvandrerfamilier. Der skal simpelthen mere til, før man griber ind i forhold til ved danske børn, og det er et forkert hensyn, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Svært at finde plejefamilier

Frank Ebsen, der er docent på Københavns Professionshøjskole og forsker i underretninger og anbringelser, siger dog til avisen, at det ikke er så enkelt. Han er "meget usikker på problemets omfang".

En af forklaringerne kan eksempelvis være, at det kan være sværere at finde plejefamilier til børn med ikke-vestlig baggrund, siger han.

I alt viser analysen, at der hos børn i alderen 0-15 år, der har over to underretninger, sker anbringelse hos knap hver tredje barn med etnisk dansk oprindelse. Hos børn med ikke-vestlig baggrund er det tilfældet hos knap hver fjerde.

Samlet bliver 201 ud af 810 anbragt af de ikke-etnisk danske børn, mens 1.162 ud af 3.713 danske børn anbringes, når der ligger to underretninger om mistrivsel.

Ministeriets analyse udkommer mandag.

Ritzau

Børn med ikke-vestlig baggrund anbringes sjældnere end danske