‘Mere velfærd for mindre' er den virkelighed, mange kommuner lige nu befinder sig i. Men hvordan kommer man dertil, hvor man tænker smart, når man skal tænke velfærd? En løsning kunne være at se til Amsterdam eller Göteborg: Begge byer, som er en del af det internationale projekt Sharing Cities, hvor byerne satser på at bruge sharing economy - eller lidt mere mundret: deleøkonomi.

Og hvad er så det?

Deleøkonomi dækker over at borgere i stedet for at eje alting selv, bare har adgang til at bruge de ting, de kun har brug for en gang i mellem. Flere borgere har allerede taget begrebet til sig, blandt andet gennem tjenester som Gomore, en samkørselstjeneste, eller Airbnb, som lader private udleje deres boliger.

Og det skaber velfærd, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og henviser til, at deleøkonomien, modsat hvad man måske skulle tro, skaber øget økonomisk vækst og som en positiv sidegevinst også skaber mere tillid borgerne imellem.

Det skal kommunerne udnytte, og hun foreslår derfor bl.a., at man kigger på, hvordan man kan dele inden for kommunens egen administration. For eksempel ved at tænke lidt over, hvilke ressourcer de har til rådighed på tværs af de etablerede afdelinger og magistrater i organisationen.

Den digitale generation kommer
Lige nu foregår deleøkonomi meget borgernært i Danmark. Det er en blomst, der særligt er groet i de studerendes have, fordi de er økonomisk pressede og derfor bliver kreative.

- Ved hjælp af deleøkonomi kan man gøre borgerne ekstremt rige, siger Liselotte Lyngsø til dknyt.

For når man ikke behøver eje dagligdags goder, man måske ikke har brug for hver dag, behøver man ikke købe. Og så har man penge til at købe de ting, man oftere har brug for.

- Den digitale generation, der bliver voksne nu, kommer og omdefinerer villa, volvo og vovhund. For hvis de alligevel ikke bruger en bil hver dag, ser de ingen grund til at eje den. Så skal de bare have adgang til at bruge en.

Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Der skal være en platform at dele på, så der ikke kun er tale om at dele hen over hækken med naboerne for borgerne. Det har borgerne altid gjort, og det er der ikke noget nyt i. Det skaber ikke mere velfærd for færre skattekroner. Nej det skal være på tværs af de allerede eksisterende cirkler, man deler.

En mindre revolution
Deleøkonomi handler altså om at udnytte de ting, der ellers bare står, eller bliver smidt ud. Og det kan kommunerne lade sig inspirere af, siger Liselotte Lyngsø:

- I London er man rigtigt langt med at sætte det i spil internt i kommunen. Her har de blandt andet sat de kommunale køretøjer i spil. Når de alligevel ikke bliver brugt af den afdeling, der ejer dem, kan andre afdelinger jo bruge dem. Det handler om at skabe adgang til nogle ressourcer på tværs af de normale siloer, alting ellers er delt op i. Skolerne er jo også oplagte at bruge. Hvorfor skal de stå tomme om eftermiddagen, når de kan fungere som perfekte mødelokaler?

I virkeligheden handler det om at sætte de ressourcer, afdelingerne har hver især i spil imellem sig. Det kunne man fx gøre med viden på tværs af kommunegrænser. Men det ville nok kræve en mindre revolution, siger Liselotte Lyngsø.

- Der er mange, som er fastsatte i de her tanker om, hvad der hører til hvor. Men jeg tror, medarbejderne ville elske det. Det at køre i en rotation kender vi jo fra lægeverdenen, hvor de, der har knækket koden til noget meget svært, bliver sendt rundt på de forskellige afdelinger for at dele sin viden.

Giver mere økonomisk vækst
Men hvad så, hvis børn- og ungeudvalget låner en bil af teknik og miljø, og den bryder sammen. Hvem har så ansvaret? Det er jo ikke alle, der passer lige godt på tingene. Og hvis ingen behøver købe noget, men bare kan låne sig til det hele, så går væksten jo i stå. Og kommunerne må jo ikke konkurrenceforvride.

- Alle undersøgelser viser, at ved hjælp af deleøkonomien kommer der faktisk mere gang i økonomien. Den her tanke om, at der er en begrænset kage, hvor der kun er en bestemt mængde er forkert. Tværtimod viser undersøgelserne, at det kun er godt at give slip og sikre mere af det her, siger Liselotte Lyngsø og fotsætter:

- Man kan fx se, at hvis et mødelokale, ofte bliver lånt ud, så bliver det også bedre udstyret. Så køber de, der normalt ejer lokalet måske en endnu bedre projector end den discountløsning, man ellers ville have valgt.

Derfor er det også vigtigt, at der er nogen, der ejer de ting, der bliver lånt ud. For hvis kommunen ejer noget, så har vi det alle fælles, men samtidigt er det underforstået, at så er der ingen, der ejer det. Og så er det, folk ødelægger dem. Som med bycyklerne.

- Pointen med deleøkonomi er netop, at der er nogen, der ejer det man bruger. For når der er nogen, der ejer det, man låner, passer man ekstra godt på det.

Borgerne bliver rige af at dele