Danmark mangler faglært arbejdskraft. Derfor er der i en lang periode arbejdet på at få oprettet flere praktikpladser, og nu viser en ny Momentum-analyse, at arbejdet bærer frugt i kommunerne.

Antallet af indgåede praktikpladsaftaler i kommunerne er på bare toethalvt år indtil juni i år steget fra 7.402 til 9.598, altså 30 pct. Stigningen er endda fortsat under coronakrisen, skriver nyhedsbrevet.

Ikke mindst social- og sundhedsområdet kommer til at mangle faglært arbejdskraft de kommende år, og derfor arbejder mange kommuner især målrettet med at oprette praktikelevpladser her.

Kommunerne beskæftiger 17 pct. af den faglærte arbejdskraft og har også samme andel - 17 pct. - af praktikpladserne. Regionerne har tre pct. af den faglærte arbejdskraft og fem pct. af praktikårseleverne.

Risiko for økonomisk smæk

Fremgangen i antallet af praktikpladser vækker glæde hos formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal (S). Men samtidig opfordrer han regering og folketing til at sikre en bedre finansiering af opgaven.

I forsøget på at skaffe flere praktikpladser blev det aftalt i trepartsaftalen fra 2016, at et AUB-bidrag skal omfordele penge fra arbejdsgivere, der uddanner få elever, til dem, der uddanner mange. I den forbindelse udregnes et måltal for hver kommune for, hvor mange praktikelevpladser de bør oprette.

Men når kommunerne samlet skal gå i nul økonomisk, og de fleste opretter flere pladser, end de har fået besked på, risikerer nogle at blive straffet, selv om de har nået deres måltal, fordi andre har skruet endnu mere op.

Forhandlinger i efteråret

For Thomas Gyldal er der ingen tvivl om, at dette bliver nødvendigt at se på, når regeringen og arbejdsmarkedets parter som aftalt i trepartsaftalen fra maj skal drøfte løsninger på praktikpladsproblematikken.

- Vi har brug for at få rettet op på problemerne, så incita- mentsstrukturen får den tilsigtede effekt og ikke kommer til at være en ulogisk økonomisk klods om benet, siger han til Momentum.

Han ser derfor ser frem til at tage hul på forhandlingerne i efteråret, hvor der også skal ses på det uholdbare i, at kommunerne i to år har bidraget til at dække det private underskud i ordningen.

ak

Flere elever i kommunerne, men økonomien driller