Trods coronakrisen ligger tilgangen af nytilmeldte ledige nu for syvende uge i træk på samme niveau som gennemsnittet for de foregående fem år. Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets monitorering af ekstraledigheden, der blev iværksat ved coronakrisens start i marts.

Små 11.000 meldte sig ledige i sidste uge, og det er stort set det samme som gennemsnittet for de samme dage de foregående år. Tilgangen er lidt ujævnt fordelt med færre end gennemsnittet mandag og søndag og lidt flere på dagene imellem.

De syv ugers tæt-på-normalen-tal gælder fra 1. maj og frem. Andre tal fra Danmarks Statistik viser samtidig, at corinakrisen før da, i april, kostede en nedgang på 73.000 job, en udvikling der af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kaldes 'et meget stort dyk' i beskæftigelsen.

Denne uges tal for nytilmeldte ledige vil med stor sandsynlighed ligne de foregående ugers, men onsdag i næste uge er 1. juli og dermed den dag, hvor et tre måneders opsigelsesvarsel vil udløbe for dem, der måtte være blevet afskediget i marts. Den dags tal vil være et vigtigt fingerpeg om, hvordan beskæftigelseskurven vil udvikle sig.

En tilsvarende spænding var knyttet til 1. maj, som var den dag opsigelsesvarsler på en enkelt måned udløb for dem der var blevet afskediget i marts. Dengang gav månedsskiftet en ekstra-nyledighed på cirka 2.000 personer på dagen, men det blev neutraliseret af tallene for ugens øvrige dage, så ugen endte med lidt færre nyledige end gennemsnittet.

Udviklingen i nytilmeldte ledige fremgår af kurverne over artiklen. Den sorte linje øverst viser antallet af nye ledige den pågældende dag, den stiplede linje er gennemsnittet for de seneste fem år, og den røde linje viser, hvor mange ekstra ledige der er kommet under coronakrisen. De dage, den røde streg dykker under nul, har der været færre ledige end de foregående års gennemsnit.

Gennemsnitlig tilgang af nye ledige trods coronakrisen