En 14-årig dreng er den typiske ungdomsforbryder, der er blevet stillet for en dommer i Ungdomskriminalitetsnævnet.

I hvert fald ifølge data fra nævnet, som mandag er blevet offentliggjort i en delevaluering. Her viser statistikkerne, at 84 pct. af de børn og unge mellem 10 og 17 år, der er blevet stillet for nævnet, er drenge.

Størstedelen af de kriminelle børn og unge har dansk oprindelse, men særligt blandt de 10-14-årige er der en overrepræsentation af efterkommere fra ikkevestlige lande, lyder det i rapportens konklusioner.

Her udgør efterkommere med familiære rødder i ikkevestlige lande 29 pct. - altså knap hver tredje af dem. For de unge mellem 15 og 17 år drejer det sig om godt hver femte af dem - 21 pct.

Til sammenligning er det generelt i befolkningen kun seks pct. af de 10-14-årige, der har familiære rødder i et ikkevestligt land.

Dertil kommer, at cirka hver tiende af de unge kriminelle er indvandrere fra et ikkevestligt land.

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet efter en aftale med den daværende V-LA-K-regering samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Det behandler sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år begår kriminalitet og består af en dommer, en kommunalt ansat og en ansat i politiet.

Børn under 15 år kan stadig ikke straffes, og derfor er nævnets rolle at igangsætte forbedringsforløb og eventuelt uddele sanktioner som for eksempel anbringelse på en sikret institution.

Tallene vækker bekymring hos justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Det er alarmerende, at så stor en andel af de unge har anden etnisk baggrund end dansk, siger han.

I alt 1.025 børn og unge har fået deres sag for ved Ungdomskriminalitetsnævnet siden nævnets oprettelse 1. januar 2019 og frem til august 2020. Især sager om vold er kommet for ved nævnet.

Det er ikke oplyst, hvor mange sager der har været for nævnet siden.

Delevalueringen er den første af i alt seks. Den har haft fokus på selve nævnsmøderne, og rapporten viser, at nævnsmedlemmer på tværs af faggrupper ser nævnet som relevant og meningsfuldt.

Ritzau

Hvert fjerde barn i kriminævn har anden etnisk baggrund