Igen i 2019 steg antallet af underretninger til kommunerne, hvor en borger eller offentligt ansat var bekymret for et barns eller en teenagers velbefindende eller udvikling.

Antallet steg med 10.232 til i alt 137.986 underretninger, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Nogle børn kommer der mere end én underretning om, så samlet handlede de om 79.001 børn/unge, hvilket er 3.750 flere end året før.

Færrest i Vallensbæk, flest på Fanø

Sætter man de 79.001 børn og unge i forhold til det samlede antal i landet, svarer det til 6,8 pct. af alle 0-17-årige, viser DK Nyts beregninger.

Tallene for de enkelte kommuner ses herunder.

Det varierer fra 3,3 pct. af alle børn og unge i Vallensbæk og 3,7 pct. i Rudersdal til 13,5 på Fanø og 12,2 i Lolland Kommune.

Antallet af underretninger er steget hvert år, siden statistikken blev udgivet første gang i 2015. Den største stigning skete fra 2016 til 2017.

Flest underretninger er kommet fra skoler efterfulgt af sundhedsvæsnet, andre kommuner og politi og domstole.

Politi og domstole underrettede 16.184 gange svarende til 12 pct. af samtlige. Også dette tal har været stigende i alle år, og den største stigning er sket inden for det seneste år.

Når politi og domstole går til kommunen, skyldes det især forældrenes adfærd, fx kriminalitet eller misbrug hos forældrene eller højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne.

For samtlige indberetninger var årsagerne sådan fordelt:

Siden Barnets Reform fra 2011 og overgrebspakken i 2013 har alle borgere haft pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn er i fare. Fagpersoner er underlagt skærpet underretningspligt.

Reglerne kom efter en række grove sager om seksuelt misbrug af børn i blandt andet Tønder og Brønderslev.

Kommuner får underretninger om 6,8 pct. af alle børn