Syv ud af ti beboere på herberger og forsorgshjem ønsker at komme i egen bolig eller i et botilbud med den rette støtte. Men mangel på billige boliger gør, at hjemløse venter længe på at flytte. Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der viser, at hver tredje, der er klar til at flytte, har ventet i mere end fem måneder, og hver tiende i mere end et år.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ledere af herberger og forsorgshjem og interview med beboere, kommunale medarbejdere og repræsentanter fra boligselskaber. Formålet er at belyse kommunernes arbejde med at sikre billige boliger og undersøge de barrierer, der er, for at hjemløse kan komme i egen bolig.

Ifølge undersøgelsen skyldes den lange ventetid, at "manglen på billige almene boliger er med til at skabe en prop i systemet, som betyder, at borgere opholder sig længe på boformerne". Det gør, at kommunerne ikke kan sikre hjemløse et sted at bo.

Nogle af herbergernes beboere er bekymret for at falde tilbage i gamle vaner, når de ikke har mulighed for at flytte. En 52-årig mandlig beboer fortæller, at det er "hårdt at se på de andre. Jeg kan godt holde styr på, at jeg ikke tager narkotika, og alt det andet. Men dem, som ikke kan det, går det bare ned. Og det påvirker mig at se dem. Folk falder bare mere, mere og mere ned".

Brug for nye tiltag

Fra boligselskaber og kommuner samt en repræsentant fra KL lyder det, at der ikke bare er brug for flere boliger, men billige boliger med en husleje på mellem 3.000 og 4.000 kr., så borgerne har råd til at bo der. De ser, at manglen bl.a. skyldes, at der i nybyggerier er for få små og billige boliger, og at mindre boliger lægges sammen for at dække behovet for større boliger. Samtidig ses der stigende huslejeniveauer.

Boligselskaberne og kommunerne er kommet med en række forslag til at sikre billige boliger i fremtiden. Flere forslag kræver mere regulering af boligmarkedet. Nogle af forslagene er:

Flere nybyggerier skal indeholde boliger, hvor huslejen kan betales, selvom man er på en overførselsindkomst.
Kommunerne skal kunne yde tilskud til husleje permanent, så der kan komme flere billige boliger i den nuværende boligmasse.
Nationale tilskudsordninger til sammenlægning af mindre og billige boliger i forbindelse med renovering skal genovervejes.
Anvisningsretten skal udvides til at omfatte private boligselskaber, så private kan kompenseres på samme måde som almene boligselskaber.

Udspil på vej

Det er Social- og Ældreministeriet, der har bestilt undersøgelsen, og ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S), er der brug for, at ventetiderne bliver bragt ned.

- Hvis mennesker skal ud af hjemløshed, er første skridt, at de selv gerne vil. Men når motivationen til et bedre liv er til stede, dur det ikke, hvis de skal vente i halve og hele år på et herberg, før der sker noget. Ingen bør være hjemløse i et rigt samfund som vores, og vi har en klar ambition om at afskaffe hjemløshed i Danmark, siger ministeren.

Efter sommerferien vil regeringen komme med et udspil for at få borgere ud af hjemløshed. Det er Astrid Krag og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S), der står bag det, og der lægges bl.a. op til at udbrede housing first, der er en indsats for at få udsatte i egen bolig, samtidig med de tilbydes den rette støtte.

Læs hele Ankestyrelsens undersøgelse.

Mange hjemløse venter længe på egen bolig