Der skal lægges mere vægt på barnets ønsker, når kommunerne skal behandle sager om anbringelse. Det mener regeringen, der mandag har fremlagt sit første deludspil til, hvordan det skal ske.

I deludspillet foreslår regeringen at udvide nogle af barnets rettigheder, og at dets ønsker skal have tungere vægt, når de enkelte sager behandles ude i kommunerne.

Et af forslagene er, at barnet fra tiårsalderen skal have ret til at blive hørt som en part. I dag skal børn normalt være enten 12 eller 15 år, alt efter hvor voldsomt et tiltag, der er tale om, før barnet har ret til at blive hørt som part i sagen.

I udspillet vil regeringen give børn ned til ti år mulighed for at anmode om at gøre en anbringelse gældende for resten af deres ungdom, hvis de er tilfredse med den, og de har været anbragt i tre år.

Dermed bliver beslutningen stadig truffet af kommunen ligesom før, men barnets ønsker skal tillægges en større vægt, når beslutningen træffes.

Flere rettigheder udenom kommunen

Deludspillet indeholder også en rettighed til et anbragt barn, der kan kræve at få en støtteperson med, når der er samvær med de biologiske forældre.

Det er også en mulighed i dag, at en kommune kan tildele barnet en støtteperson ved samvær. Men regeringen vil altså gøre det til en rettighed, som kommunen ikke skal nikke ja eller nej til.

Et andet greb, regeringen foreslår, er, at hvis børn over en vis alder ikke ønsker samvær med forældrene, får de ret til at beslutte, at der skal være en pause fra samværet i kortere eller længere tid.

Nogle af elementerne i regeringens udspil styrker således barnets ret på bekostning af kommunen og forældrene. Eksempelvis vil regeringen tage beslutningen om, hvorvidt et barn på 12 år eller ældre skal have psykologhjælp ved misbrug hos forældrene, ud af hænderne på kommunen og forældrene og give det som en rettighed til barnet.

I udspillet står, at barnet skal have ret til psykologbehandling i et sådan tilfælde, uden at barnet behøver kommunens eller forældrenes samtykke.

Straf kan hæves med en tredjedel

Ud over at regeringen vil give barnet flere rettigheder og en styrket position, når barnets sag skal behandles af kommunen, har regeringens deludspil også en retspolitisk side.

Hvis en person dømmes for vold, grov vold eller mishandling af et barn i husstanden eller en husstand, som den dømte er tæt knyttet til, skal straffen hæves med en tredjedel.

Regeringen vil også ramme personer dømt for overgreb mod børn på pengepungen.

I udspillet er foreslået et loft over, hvor meget en person kan modtage i ydelser i tre år efter udstået straf for en dom for overgreb mod børn. Loftet skal ligge på niveau med kontanthjælpen.

Regeringens deludspil er en del af et samlet større udspil på området, der forventes præsenteret i løbet af denne uge.

Da det er et politisk udspil, skal regeringen forsøge at samle et flertal i Folketinget, der vil stemme for at gøre det til lov, hvis det skal vedtages.

Ritzau

Ny børnelov skal forbedre børns rettigheder i anbringelsessager