HORSENS: Ledelsen i afdelingen Familie og Forebyggelse i Horsens sørgede ikke for at give rådgiverne tilstrækkeligt tid og plads til socialfaglige vurderinger, da der i 2020 blev hjemtaget en række foranstaltninger. På den baggrund skal ledelseskommunikationen styrkes, og der skal fokus på det psykiske arbejdsmiljø i samarbejde med MED-udvalget.

Sådan lyder det i byrådets svar til Ankestyrelsen, som i januar bad om en udtalelse på baggrund af to uafhængige henvendelser med skarp kritik af, hvordan kommunen i 2020 systematisk sparede på børn og familier.

Den første kom krypteret og anonymt fra en medarbejder i kommunen, den næste fra en ekstern leverandør og gik på, at sociale foranstaltninger i stor stil blev hjemtaget fra eksterne leverandører, mens kommunens egne indsatser ikke kunne levere i det tempo.

Af byrådets 14 sider lange svar fremgår det, at hjemtagningen ikke har medført en ulovlig praksis, og at der ikke var besluttet noget om besparelser på området, der havde været ude i et merforbrug i 2019. Formålet med omorganiseringen var var at sikre de berørte børn og familier de mest effektfulde foranstaltninger, hedder det.

Samtidig erkender byrådet, at der i et antal sager ikke har været fagligt grundlag for at ændre eller stoppe foranstaltningen, ligesom der ikke har været styr på partshøring, begrundede afgørelser og klagevejledning.

14 pct. har følt pres om ulovligheder

Kommunen holder fast i, at der i Horsens ikke er udmeldt retningslinier, der sætter skøn under regel - den forvaltningsmæssige grundregel, der har været på spil i nylige sager i Guldborgsund og Holstebro.

Samtidig konstateres, at "der ikke har været en udbredt oplevelse blandt rådgiverne af at være tvunget eller presset af ledelsen til ikke at følge loven". Det fremgår samtidig af en spørgeskemaundersøgelse blandt rådgiverne, at to pct. "i høj grad" og 12 pct. "delvist" netop har følt det pres.

En del af dem har efter svaret at dømme været fagligt uenige med ledelsen i omlægningen af foranstaltninger. De oplevede et pålagt tidspres som årsag til manglerne i sagsbehandlingen.

Byrådet finder det i svaret til Ankestyrelsen bekymrende, at omkring 45 pct. af myndighedsrådgiverne svarer "delvist" til, om de aktuelt har rammerne (fx tid, økonomi og kompetencer) til at kunne leve op til lovgivningen.

Da sagstallet i afdelingen samtidig er steget med 25 pct., og hver rådgiver har over 40 sager, lægger byrådet op til:

politisk fokus på, om området skal tilføres flere ressourcer.
styrket ledelseskommunikation.
generel kompetenceudvikling.

Socialrådgiverne i Horsens fik ikke tid og plads nok under hjemtagelser