Når et barn bliver tvangsfjernet eller frivilligt overladt til en plejefamilie, er barnets biologiske mor eller far ofte selv vokset op i en plejefamilie eller på et børnehjem. Det fremgår af nye tal i regeringens socialpolitiske redegørelse, der udkommer i næste uge. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Knap halvdelen – 46 pct. – af alle børn mellem 0 og 5 år, der blev anbragt uden for hjemmet mellem 2015 og 2019, har ifølge redegørelsen mindst én forælder, der selv blev anbragt som barn.

Blandt anbragte børn mellem 6 og 11 år har mere end en tredjedel en far eller mor, der blev sat i pleje som barn. Det samme gælder hver fjerde af de unge, der fjernes fra familien i teenageårene. Ifølge de nyeste tal på området er 13.600 børn anbragt uden for hjemmet.

Anbring tidligere

Socialminister Astrid Krag (S) ser tallene som et udtryk for, at udsatte børn fortsætter med et skrøbeligt liv som voksne, hvor deres egne børn i mange tilfælde bliver anbragt uden for hjemmet. Hun mener, at det vil øge deres chancer for at få et godt liv, hvis de bliver anbragt tidligere i barndommen.

- Vi hjælper de mest udsatte børn for sent og for dårligt. Vi ved, at jo senere et barn bliver anbragt, desto sværere får de det i voksenlivet. Derfor mener regeringen, at vi skal anbringe børn tidligere og dermed også hjælpe dem bedre, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hun henviser til, at der i dag bliver anbragt syv gange så mange teenagere som helt små børn. Holdningen er på linje med regeringens udspil "børnene først", som blev præsenteret i slutningen af januar. Her var et af forslagene, at flere børn anbringes uden for hjemmet tidligt i livet.

Ritzau

Tidligere anbragte får ofte selv fjernet deres børn