Kolding får ny arbejdsmarkedschef

KORT NYT31. AUG 2020 16.22

KOLDING: Mette Vestergaard Byskov bliver ny arbejdsmarkedschef i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding. Det oplyser kommunen.

Hun har bl.a. erfaring fra beskæftigelsesområdet i Horsens, hvor hun både har arbejdet som sekretariatschef og som chef for arbejdsmarked og integration. Desuden har hun været chef for erhverv og beskæftigelse i Syddjurs Kommune.

- Jeg oplever mig både privilegeret og taknemmelig, fordi jeg skal overtage stafetten på et veldrevet arbejdsmarkedsområde med kompetente folk på posterne. Desuden er min begejstring stor over, at jeg nu kan designe mit arbejdsliv i netop Kolding kommune - og på det område, som jeg brænder så meget for, siger Mette Vestergaard Byskov, der bor i Horsens, er gift med Jesper og har tre voksne børn.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard