RUDERSDAL: Presset stiger på de almene boliger i Rudersdal, der derfor har indgået en aftale med kommunens boligselskaber om at få ret til at anvise 33 pct. af de ledige, almene boliger i kommunens boligselskaber mod de nuværende 25 pct. Det oplyser kommunen.
- Vi er gået i dialog med boligselskaberne, fordi vi mangler almene boliger slet og ret. Vi skal finde permanente boliger til flygtninge og boliger generelt til dem, der har akut behov. Derfor er vi glade for at styrke samarbejdet med boligselskaberne og på den måde lette presset på de almene boliger, siger borgmester Jens Ive (V).
Ud over en udvidet anvisningsret og to nye boligsociale medarbejdere indeholder aftalen også enighed om etablering af 50 nye, almene boliger ud over de 25 boliger, det tidligere er besluttet at etablere. Rudersdal Kommune dedikerer 1 mio. årligt i aftaleperioden til den særlige, boligsociale indsats og borgmesteren prioriterer at mødes med boligselskaberne mindst en gang om året for at tale om effekten af den boligsociale indsats.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.