Et flertal i Folketinget vil have flere tal og prognoser, hvor tredje generation af indvandrere ikke som nu tæller med som danskere. Det sker efter Jyllands-Posten forleden kunne fortælle, at tredje generation fra ikkevestlige lande halter lige så langt bagefter i folkeskolen som anden generation.
I dag er det kun de to første generationer - indvandrere og deres børn - der registreres med udenlandsk herkomst, mens børn af efterkommere, altså tredje generation, typisk figurerer som personer af dansk oprindelse.
Dermed undervurderer man groft omfanget af de fremtidige integrationsproblemer i fx folkeskolen, mener Dansk Folkeparti, der foreslår, at der fremover skal udarbejdes prognoser, hvor tredje generation tælles med under udenlandsk herkomst. DF har tidligere stået alene med ønsket om prognoser, men når tallene viser, at tredje generation stadig har udfordringer i skolen, står sagen i et andet lys, lyder det nu fra de tre regeringspartier og Socialdemokratiet.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) argumenterede tidligere for, at det var nok at se på første og anden generation. Men hun har ændret holdning og varsler mere statistik på tredje generation.
- Det giver langt bedre mulighed for at sætte ind over for de problemer, der helt tydeligvis er, siger hun.
Danmarks Statistik lavede senest en særkørsel med prognoser for tredje generation i 2009. Pengene hertil var afsat på finansloven.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.