
RANDERS: Fem par dameben og fire hundepoter bevæger sig muntert snakkende og logrende af sted på ugens tur med Gåbussen.Elsa, Marie, Anna, Åse, Lillian og Lilo mødes hver mandag til en gåtur i nærområdet, og initiativet kommer fra Randers Sundhedscenter, som kalder arrangementet for en Gåbus.
En Gåbus er en gruppe af borgere med en frivillig instruktør i spidsen, og den dannes ved, at instruktøren går fra sit hjem til den første deltager - op ad trappen og helt hen til hoveddøren. De to går til den næste deltager - helt til hoveddøren osv. indtil gruppen er fuldtallig.
Et kærligt spark ud af døren
- Mange ældre har et ønske om at komme mere ud. De vil gerne røre sig og have frisk luft, og de fleste har også lyst til en god snak, siger Line Fiil Andersen, som er igangsætter af Gåbusserne på ældreområdet i Randers.
Gåbusserne bliver oprettet, fordi der er mange ældre, der har rigtig svært at motivere sig selv til at komme ud af døren og gå en tur. Line Fiil Andersen fortæller, at det derfor har stor betydning for deltagerne, at der er en frivillig i spidsen, som sørger for at hente hver enkelt og skabe god stemning undervejs. Særligt trygheden i at følges med andre er vigtig for mange ældre.
- En Gåbus er en gruppe af borgere med en frivillig instruktør i spidsen, der går ture i lokalområdet hvor man bor
- Gåbussen dannes ved, at instruktøren går fra sit hjem, hen til den første deltager, hvorefter de to samler den næste op osv. indtil gruppen er fuldtallig
- Turen bliver gået i et tempo, hvor alle kan følge med, og man går igennem flest mulige grønne områder
- Efter gåturen sættes første deltager af ved sin hoveddør, og resten af deltagerne fortsætter, indtil gruppen gradvist bliver mindre og alle er hjemme igen
- Ideen om Gåbusserne er opstået gennem et samarbejde mellem Randers Sundhedscenter og Kultur og Fritid i Randers Kommune
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.