
HELSINGØR: Slut med indflydelse på egen vækning og sengetid for ældre på plejehjem, som ikke kan stå op af egen kraft. I stedet skal vækning og sengelægning ske efter vilkårligt nummer. Sådan lyder et kontroversielt spareforslag, som er i spil i et prioriteringskatalog op til budgetforhandlingerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Som en del af varslet besparelse i 2013 på ældre- og socialområdet på 34,5 mio. kr. foreslår forvaltningen, at man går tilbage til tidligere tiders såkaldt 'rundevækning', hvor personalet starter i den ene ende af plejehjemmet og slutter i den anden med vækningen uden individuelle hensyn. En omlægning ville give en årlig besparelse på omkring 4,6 mio. kr., og spare 1,5 medarbejdere per 60 beboere.
Der er tale om et kontroversielt forslag, fremgår det også af papiret, der beskriver besparelsen som klar serviceforringelse. 'Der er ikke tvivl om, at færre medarbejdere i dagvagt vil medføre, at flere beboere må vente med at få hjælp til at komme op til langt ud på formiddagen', hedder det. Det fremgår også, at beboere kan risikere at blive lagt i seng før aftensmaden. Både Ældrerådet og de ansattes medarbejderrepræsentanter er rystede over forslaget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.