dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Skidt arbejdsmiljø på plejehjem

Rådgivningssteder får stadigt flere henvendelser fra nedbrudte sosu-assistenter og sygeplejersker
KORT NYT
1. AUG 2012 7.22

Sidste år henvendte 150 personer sig til SYFO, som er et tilbud til medarbejdere i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning, på grund af stress eller depression, hvilket udgjorde en fjerdedel af alle henvendelser. Samme billede tegner sig i år, hvor kategorien 'konflikter på arbejdspladsen' tilmed tegner sig for yderligere 10 pct. af henvendelserne. Det skriver Kristeligt-Dagblad.

- Vi får helt sikkert flest henvendelser, som handler om stress, udbrændthed og depression, og derudover har jeg lige talt med en medarbejder, som havde det dårligt på sin arbejdsplads, fordi hun følte, at de hele tiden snerrede af hinanden. Vi kan hjælpe med at afklare, hvad der er årsag til medarbejderens mistrivsel, og vi inddrager lederen på plejehjemmet i at løse problemerne, siger Lisbeth Wrang, psykolog ved SYFO.

Arbejdstilsynet bekræfter, at landets plejehjem har vedvarende problemer med arbejdsmiljøet. En opgørelse, som tilsynet har lavet for Kristeligt Dagblad, viser, at der de seneste fem år er blevet givet 809 påbud til plejehjem, døgninstitutioner og hjemmepleje om at rette op på det psykiske arbejdsmiljø. Op mod halvdelen af påbuddene er givet til plejehjem.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/skidt-arbejdsmiljoe-paa-plejehjem

GDPR