dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sygeplejersker slår alarm: Vi laver farlige fejl

KORT NYT
16. MAR 2015 6.52

SYDDANMARK: De ansatte på ældremedicinsk afdeling på Svendborg Sygehus har så travlt, at de ofte eller dagligt begår fejl i plejen af de stærkt svækkede ældre patienter. Det viser en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet om det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Som eksempler nævnes fejl i doseringen af medicin, patienter, som ikke får tilstrækkelig med væske, målinger, som ikke bliver foretaget eller medicin, der ikke bliver givet til tiden. Situationen er dybt bekymrende lyder det samstemmende fra Ældresagen, Danske Patienter og Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejersker og patientforeninger peger på, at konstante effektiviseringskrav presser de ansatte ud i fejl.

Ældremedicinsk afdeling har gennem det meste af 2014 kæmpet med høje belægningsprocenter, og danske og internationale undersøgelser har dokumenteret, at en høj belægning øger dødeligheden blandt patienter, fordi personalet har travlt. Ifølge ledende overlæge på afdelingen i Svendborg, Søren Jakobsen, er afdelingens belægningsprocent støt stigende, og han anerkender personalets frustration.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sygeplejersker-slaar-alarm-vi-laver-farlige-fejl

GDPR