De seneste uger har debatten om krænkelser ramt dansk politik som en hvirvelvind. Det har ført til afgange i Socialdemokratiet og De Radikale, mens De Konservative også er skredet til sanktioner.

Men der er store forskelle på, hvordan partierne vil gribe ind overfor og dæmme op for krænkelser i eget parti.

Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative iværksætter eksempelvis forskellige ordninger, mens en række andre partier henviser til deres arbejdspladsvurdering. Det viser en rundspørge, Ritzau har lavet.

En arbejdspladsvurdering, eller apv, er obligatorisk at gennemføre mindst hvert tredje år og skal give et indblik i arbejdsmiljøet. Men det er ikke nok, mener Peter Breum, der er en af de advokater, som har ført flest sager om sexchikane ved retten.

- Apv er en udmærket måde at lave et engangsbillede på, hvad der egentlig er sket. Men det er ikke tilstrækkeligt til at dæmme op for sager om seksuel chikane, der skal man have mulighed for løbende at kunne indberette det, siger Peter Breum, der er partner i Sirius advokater og beskæftiger sig med ansættelsesret.

Kun hvert tredje år

Hans pointe er, at nogle apv'er kun udføres hvert tredje år, og dermed risikerer der at være langt imellem sagerne. Selv er han tilhænger af en whistleblowerordning, hvor ansatte kan henvende sig uden om den nærmeste chef.

- Et godt supplement er en whistleblowerordning eller noget tilsvarende, så ansatte kan rette henvendelse til nogen, der tager sig af det, som ikke nødvendigvis er ens nærmeste chef, siger Peter Breum.

I SF, Enhedslisten, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er det et fast spørgsmål i deres apv, men partierne har ikke iværksat egentlige undersøgelser eller lignende.

DF overdrager eventuelle sager til en ekstern advokat, LA vil opdatere en personalehåndbog, Enhedslisten overvejer en undersøgelse, og Alternativet ser på kurser, mens SF i øjeblikket i samarbejde med Kvinfo arbejder på at strikke en intern undersøgelse sammen.

Svaret fra Nye Borgerlige er, at partiet er en "ung organisation uden lig i lasten", hvor der drages omsorg for de kvindelige medarbejdere.

Bange for partiskade

Anette Borchorst er professor i politologisk kønsforskning ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

- Det er helt sikkert, at der skal mere til. Man skal ikke bare se på, hvad der er af sager nu og her. Hvis man vil sexchikane til livs, skal partiledelserne melde klart ud, at de ikke vil acceptere det. Hvis man ikke vil acceptere det, skal man have håndtag, siger hun.

Hun foreslår tre punkter, hvor det første er en undersøgelse af omfanget og konkrete sager. Punkt to er en klar procedure for håndtering, og punkt tre er forebyggende arbejde.

- Hvis man vil af med seksuel chikane, er det væsentligt med alle tre skridt, siger hun.

Hun tvivler på advokatundersøgelser, hvis tiltaget står alene, fordi det er et alvorligt skridt at skulle henvende sig til en advokat. Eksempelvis kan de krænkede være bange for at skade deres parti.

Hun foreslår, at der skal være andre at henvende sig til, inden det bliver gjort til en formel klage. Hun peger desuden på, at politikere har begrænsede muligheder for at starte sager juridisk, og at de ikke er beskyttet på samme måde som ansatte.

Partierne har svaret forud for de seneste ugers hændelser.

Ritzau

Partier undersøger sexchikane som de plejer med spørgeskema