Det er forbudt at forskelsbehandle på grund af køn, står der i ligebehandlingsloven. Det skal forstås sådan, at det også er forbudt at forskelsbehandle på grund af kønsidentitet.

Så langt fik to klagere medhold i Ligebehandlingsnævnet. Men ellers blev deres klage afvist.

Sagen handler om to hjemløse, som flyttede ind på et forsorgshjem i august 2018. De to er i cpr-registret registreret med pigenavne, men de identificerer sig som queers, altså som hverken mand eller kvinde, og de bruger kønsneutrale kaldenavne om sig selv.

Klagerne oplyste ved indskrivningen, at det var vigtigt for dem at blive tiltalt 'de', 'den' og 'deres' og med deres kaldenavn i stedet for det juridiske navn. Det ønske blev hverken forstået eller respekteret, mener de ifølge klagen, og de følte ikke, at personalet gjorde noget aktivt for at skabe et trygt rum for dem.

Strid om sprogbrug

De mener, at der var en skadelig omgangstone blandt personalet, at deres oplevelser af diskriminerende situationer blev bagatelliseret, og at ledelsen mest havde fokus på at forsvare, hvad man kaldte 'alment talesprog'.

Forsorgshjemmet anfører, at man sagde ja til at tiltale de to som ønsket, men tilføjede, at det ville kræve, at personalet trænede i et sprogbrug, som ikke faldt naturligt for dem.

Ifølge hjemmet gav blandt andet ord som 'brandmand' og 'tøsedrinks' i en uformel snak på stedet desuden anledning til voldsomme udbrud fra de to, hvilket skabte utryghed blandt de øvrige beboere og frustrationer hos personalet. De to klagere afviser dog, at striden handlede om bagateller og enkeltord, men om en grundlæggende anerkendelse af en minoritet, der historisk set er blevet forfulgt og forsøgt udrenset.

Bar overkrop

Forsorgshjemmet forklarer, at samarbejdet med de to nye beboere hurtigt kørte af sporet, og at de to optrådte på en måde, som de andre beboere fandt grænseoverskridende eller provokerende, fx ved at udstille nøgenhed.

- Uanset hvordan klagerne identificerer sig selv, vil man, hvis man fremviser en bar overkrop, der utvetydigt har udviklede kvindelige former, give et kønsspecifikt indtryk på andre. Dette er blevet påtalt af personalet, men kan også mellem beboerne have medført kommentarer, som personalet ikke er bekendt med, og som kan være grundlaget for klagernes bemærkninger om at føle sig latterliggjort, hedder det i hjemmets svar.

Omvendt mente klagerne, at det er typisk stigmatisering af queer-personer at anklage dem for upassende seksuel adfærd baseret på fordomme.

Ingen faktiske omstændigheder

Nævnet vurderer i sin afgørelse, at de to klagere ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at de er blevet udsat for chikane.

Der er ikke bevis for, at klagerne er omtalt i strid med deres kønsidentitet, hvor det ikke blot har været en fortalelse som følge af almen sprogbrug. Derfor får klageren ikke medhold.

Klage afvist::Queers kunne ikke bevise, at de blev chikaneret

Klage afvist::
Queers kunne ikke bevise, at de blev chikaneret