dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Børn og unge kan nu overnatte på krisecenter uden forældresamtykke
Der skal ikke længere indhentes samtykke fra forældrene, når børn og unge overnatter på krisecenteret, men forældrene skal blot orienteres om det.
Foto: Donald Michael Chambers

Børn og unge kan nu overnatte på krisecenter uden forældresamtykke

Et politisk flertal har besluttet, at der ikke længere skal indhentes samtykke fra forældre, når børn og unge overnatter på krisecenteret Joannahuset.

KØBENHAVN: Indtil nu har medarbejdere på krisecentret for børn og unge Joannahuset i København skullet indhente forældres eller værgers samtykke, når deres børn overnatter på centret. Men det skal de ikke længere. Det har et politisk flertal netop besluttet, skriver DR

I januar offentliggjorde Ankestyrelsen en rapport, hvori det fremgår, at Københavns Kommune har fået en henvendelse fra en mor, der havde følelsen af, at hendes datter var blevet kidnappet, da Joannahuset ringede til moderen og bad om samtykke til, at datteren skulle overnatte hos dem. Derudover har andre kommuner også meldt om henvendelser, der drejer sig om, at forældre bliver frustrerede, når deres børn opholder sig på centret. 

Men nu må børn og unge altså overnatte 48 timer på krisecentret uden at forældrenes indflydelse. Forældrene, eller myndighedsindehaveren, skal dog stadig orienteres om, at barnet eller den unge overnatter på stedet. 

Pusterum fra psykisk og fysisk vold

Krisecentret åbner dørene for børn og unge, der søger tilflugt fra et hjem med fx psykisk eller fysisk vold, eller omsorgssvigt. Huset stiller rådgivning og støttemuligheder til rådighed for de unge, hvilket fremgår på Joannahusets hjemmeside.

Børnene og de unge kommer fra 47 forskellige kommuner spredt på tværs af samtlige regioner, hvilket vidner om, at børnene er villige til at rejse langt for at opholde sig i huset. 433 børn og unge er fysisk kommet i Joannahuset, hvoraf 350 har haft et længere ra?dgivningsforløb. 

Når et barn eller ung indlogeres på centret, har kommunen fortsat pligt til at underrette relevante myndigheder. Huset er desuden det eneste tilbud af sin slags i landet. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.