Fem konkrete sager, hvor personer har søgt deres kommune om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende, har dannet baggrund for en omfattende principafgørelse i Ankestyrelsen, der belyser, hvilke omstændigheder der skal være til stede, for at en kommune kan henholdsvis bevilge eller afslå hjælp.

Fælles for dem alle er, at de pågældende personer kort før deres ansøgning var kommet til penge, som de imidlertid havde brugt til typisk at afvikle gæld. Ankestyrelsens principafgørelse opremser, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at kommunen han sige henholdsvis ja eller nej.

Blandt andet er det afgørende, om en påstået gæld kan dokumenteres eller i det mindste sandsynliggøres, hvis der skal kunne udbetales kommunal hjælp. Hvis det vurderes, at gælden og/eller afviklingen af den er proforma, så personen stadig har reel råderet over pengene, både kan og skal kommunen afvise at udbetale hjælp. Til gengæld er det et krav, at ansøgerne får lejlighed til at fremskaffe eventuel dokumentation, samt gøres opmærksom på konsekvensen, hvis gældsforholdet ikke kan dokumenteres.

I de fem prøvesager giver Ankestyrelsen de pågældende kommuner ret i tre af sagerne og omstøder et enkelt afslag, hvor en udbetalt børneopsparing var gået til at indfri en gæld, der var oprettet med gældsbrev tre år tidligere.

Her får ansøgeren medhold i, at hun har ret til uddannelseshjælp. De tre sager, hvor Ankestyrelsen giver kommunerne ret i deres afslag, er de påståede gældsforhold dokumenteret svagere eller slet ikke.

Den femte sag sendes retur til kommunen med besked om ny behandling, fordi kommunen blot havde afvist den påståede gæld uden at undersøge sagen nærmere. Ankestyrelsen udelukker ikke, at fornyet behandling kan føre til samme resultat, blot var sagsbehandlingen i første omgang ikke fyldestgørende.

Læs principafgørelsen.

Principafgørelse tydeliggør regler for ja eller nej til kontanthjælp