I dag kommer regningen for det store svindelnummer

En tirsdag formiddag i oktober 2018 trådte daværende børne- og socialminister Mai Mercado (K) pludselig ud foran pressen. Hun fortalte, at en medarbejder i Socialstyrelsen var blevet hjemsendt og efterlyst, fordi hun angiveligt havde svindlet for 111 mio. kr. af de satspuljemidler, som styrelsen forvaltede. 

På det tidspunkt kunne hverken ministeren eller befolkningen vide, at der ifølge Bagmandspolitiet var tale om en af de mest omfattende svindelsager med offentlige kroner nogensinde. Da kunne vi ikke vide, at en nu 65-årig kvinde fra Hvidovre, der havde arbejdet i puljeadministrationen siden 1977, stod bag. Vi kunne heller ikke vide, at hun brugte pengene på at finansiere den luksuriøse livsstil, hun selv ønskede, hun havde haft som barn. 

Det var ikke kommet frem, hvordan hun formentlig misbrugte sin position og viden, det tillidsfulde system, en gang rettelak og de manglende kontroller af hendes arbejde til at overføre i alt 117 mio. kr., der gik fra puljer, som stod og samlede støv, indtil de skulle bruges i sociale projekter. Vi vidste heller ikke, hvordan hun brugte en række kommuner til at camouflere overførslerne, så det lignede, at de havde fået de rigtige beløb. At hun forfalskede en revisors underskrift, lavede 300 overførsler til sig selv over 25 år, og at hun lavede den første, fordi det var nemt. Vi kunne kun vide, at her var formet en snebold, som nok ville rulle sig større. 

Hvad en almindelig kontordame har gjort
Det skete også i takt med, at sagen udspillede sig: Lige fra da vi så den lyshårede, velpolstrede Britta Nielsen med et champagneglas i hånden til hestevæddeløb blive internationalt efterlyst den tirsdag formiddag, til hun blev fundet mager og mørkhåret i Sydafrika. Til hun blev udleveret og varetægtsfængslet, til vi til slut kunne følge med i den turbulente retssag, der har varet lige knap fire måneder, hvor hun har fremstået som en syg, gråhåret og svag mormor. Som en, man ikke per automatik ville forbinde med det svindelnummer, der må have krævet en del ressourcer at gennemføre.

Det mener i hvert fald anklagerne, der kalder Britta Nielsen kynisk. Udspekuleret. Og yderst beregnende. Det står i skarp kontrast til forsvareren, der kalder svindelnummeret mindre udspekuleret, men mere dumt. Hun har jo bare overført penge fra sin arbejdsgiver til sig selv. Derfor kræver Anklagemyndigheden mindst otte års fængsel, mens forsvareren mener, at mellem fire og seks år må kunne gøre det.

I dag får vi sat første punktum i en sag, der har rystet Danmark. Hvor hovedpersonen egentlig har erkendt, at hun har overført pengene, men alligevel gentagne gange har frasagt sig ansvaret for, at socialt udsatte ikke har fået de penge, de kunne have fået. Hvor hun i stedet har forsøgt at lægge ansvaret over på den dysfunktionelle styrelse med en ledelse, der ikke levede op til sit ansvar.

Det eneste (men største) spørgsmål, vi mangler svar på, er, hvor stor en pris man skal betale for at bedrage tilliden i det offentlige og statskassen for 117 mio. kr.