Ældreminister Magnus Heunicke (S) har sammen med Ældre Sagen, FOA og KL afviklet et todages topmøde om fremtidens ældrepleje. Parterne er enige om, at ord skal blive til handling snarest muligt, og at der skal ske forbedringer både på den korte og den lange bane, lyder det fra ministeriet.
- Blandt andet vil deltagernes input blive samlet i en idebank, og borgere, organisationer og andre interesserede også får mulighed for at byde ind. Vi skal til bunds i udfordringerne for at kunne løse dem, og vi skal hele vejen rundt, siger Magnus Heunicke.
Man kan i en to måneders periode kunne sende forslag og ideer ind til idébanken via Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside. Det vil der komme særskilt information om. Siden vil de fire parter arbejde videre med dem.
Møde igen i det nye år
De fire parter mødes igen inden længe for at aftale nærmere, hvilke forslag og idéer, de ønsker at gå videre med, og hvordan det kan ske i samarbejde med andre relevante aktører.
Når situationen omkring corona og udvikling i smittetrykket tillader det, vil parterne desuden sammen tage på besøgs- og dialogrundtur på fx plejehjem, aflastningssteder og i hjemmeplejen, så ideer fra beboere, pårørende, medarbejdere og ledere kan inddrages i arbejdet.
For at fastholde og forankre det arbejde, der kommer ud af Ældretopmødet, vil parterne mødes igen og drøfte status for arbejdet i starten af det nye år. Det er også blevet besluttet, at der vil blive afholdt et opfølgende topmøde, når situationen med corona tillader det.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.