KØBENHAVN: Samfundsinteressen i TV2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden', der for et års tiden siden afslørede kritisable forhold i to københavnske daginstitutioner, er stor nok til at forsvare de journalistiske metoder, der blev anvendt, mener Pressenævnet i tre afgørelser af klager over udsendelsen. Dokumentaren blev til under medvirken af en undercover-journalist, der havde fået ansættelse som pædagog, og med anvendelse af optagelser fra skjult overvågning, som ellers i princippet er strafbare efter straffeloven.

De tre klager var indgivet dels af en gruppe medarbejdere, dels af et forældrepar på vegne af deres barn, som alle var utilfredse med, at de medvirkede uden at have givet samtykke til det. For alles vedkommende var der sket sløring både på billeddelen og af deres stemmer, men de mente alligevel, at de kunne genkendes.

Det mener Pressenævnet imidlertid ikke, og nævnet finder tillige, at 'hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse' i det emne, dokumentaren beskæftigede sig med, nemlig 'at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner'.

Åbne optagelser var ikke en mulighed

I bedømmelsen af hvilke journalistiske metoder der er gangbare, lægger nævnet vægt på, at produktionsselskabet bag dokumentaren havde fået nej til åbne optagelser 'i samtlige institutionsklynger i Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave i Københavns Kommune', herunder også i klagernes daginstitution.

Nævnet afviser desuden medarbejdernes argument om, at tv-holdet kunne have fundet de nødvendige oplysninger i tilsynsrapporter, hvorfor der ifølge medarbejderne ikke var nogen grund til at bruge hverken undercover-journalist eller skjulte optagelser. Hertil bemærker Pressenævnet, at tv-dokumentaren belyser, hvordan Københavns Kommune har fulgt op på netop de pædagogiske tilsyn i daginstitutionen, og at udsendelsen desuden viser forhold, der ikke fremgår af tilsynsrapporterne.

I forhold til medarbejdernes ufrivillige medvirken i tv-dokumentaren lægger Pressenævnet vægt på, at medarbejderne ikke vises i private situationer, men udelukkende arbejdsmæssige. Den bemærkning gælder to af de tre klager, en fra fire medarbejdere over selve dokumentaren, og en fra en enkelt af medarbejderne over en optakt til udsendelsen.

Den tredje klage fra et forældrepar afvises af nævnet med henvisning til, dels at det pågældende barn ikke vises i private situationer, dels at der er sket effektiv sløring, så barnet ikke kan genkendes af udenforstående. Forældrene havde allerede inden udsendelsen forsøgt at få deres barn klippet ud, men var blevet afvist af produktionsselskabet med samme begrundelser.

Se Pressenævnets afgørelser af klagen fra fire medarbejdere over selve udsendelsen, klagen fra en medarbejder over en forfilm til udsendelsen og klagen fra forældreparret.

Pressenævn blåstempler skjulte optagelser fra daginstitutioner