Ni pct. af de 693.000 personer, som i fjerde kvartal sidste år var ansat i deltidsjob, var det, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til hver 11. på deltid.

Hvis man ser bort fra studerende og unge under 20 år, var der 441.000 personer på deltid, hvoraf 13 pct. ønskede fuldtidsarbejde.

Det er offentligt ansatte, som oftest er ufrivilligt på deltid, nemlig 11 pct. mod 7 pct. blandt privatansatte, viser tallene.

De offentligt deltidsansatte gav disse forklaringer på deltiden:

Kombinerer arbejde med uddannelse: 17,3 pct.
Passer børn/familie: 3,3 pct.
Sygdom, handicap, flexjob: 17,4 pct.
Kan ikke få job på fuldtid: 11,4 pct.
Andre årsager: 50,7 pct.

Hos de privatansatte var der væsentligt flere, nemlig 42,3 pct., som angav kombinationen af job og uddannelse som årsag til deltid, mens der var færre i de øvrige grupper og kun 33,6 pct., som angav "andre årsager". Især mænd arbejder på deltid, fordi de samtidig er i gang med en uddannelse.

Økonomer: Uforståeligt

Cheføkonom Niklas Praefke fra Ledernes Hovedorganisation mener, at de ni pct., som gerne ville arbejde mere, er en ganske betydelig andel.

- I en tid med akut mangel på arbejdskraft forekommer det fuldkommen uforståeligt, at det sker. Det er noget, vi bliver nødt til at lave om på, siger han til Ritzau.

Også Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at de deltidsansatte kan være med til at lette manglen på arbejdskraft.

- Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, men tallene viser, at der er rigtig mange på deltid, som gerne vil arbejde fuldtid. Arbejdsgiverne kunne jo starte med at opnormere nogle af de 60.000 fra deltid til fuldtid. Det ville rykke rigtig meget, siger hun til Ritzau.

Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob