Fra næste skoleår bliver Aarhus Kommune ambassadør for Danmarks største konkurrence DM i Fagene. Her skal eleverne bruge det, de har lært i fag som historie, dansk og biologi til at løse rigtige problemstillinger for danske virksomheder.
I år er blandt andre Novozymes og Rigsarkivet med, og målet er, at elevernes kan koble skolens fag med virkelighedens arbejdsmarked.
- Konkurrencen kombinerer faglighed og virkelighed – to vigtige ingredienser i opskriften på meningsfuld og motiverende undervisning. Når eleverne får lov at kombinere teori med praksis, får de en større forståelse for, hvad de kan og alle de muligheder, der venter dem på fremtidens arbejdsmarked, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge.
Som ambassadørkommune hjælper Aarhus blandt andet til, at så mange folkeskoleklasser som muligt melder sig til DM i Fagene. Til gengæld sørger Danske Skoleelever, der står bag konkurrencen, for at klæde både elevråd og lærere på til at deltage ved blandt andet at afholde workshops og tage på skolebesøg.
DM i Fagene består af en indledende runde og et landsmesterskab. Den indledende runde foregår online, når det passer hver klasse. Til landsmesterskabet mødes finalisterne fra hele landet til et stort event i Aarhus.
Sidste år deltog 10.000 danske skoleelever i 7., 8. og 9. klasse i DM i Fagene.
Udover Aarhus er også Aalborg ambassadørkommune for DM i Fagene.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.