
Antallet af personer på kontanthjælpsydelser faldt med 800 i første kvartal af 2025. Dermed modtog i alt 87.300 personer en kontanthjælpsydelse i marts måned.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Sammenlignet med toppunktet i årene 2013-2016 er antallet nu mere end halveret, og udviklingen bekræfter dermed den generelle, faldende tendens, der har været gældende siden 2015.
Dog blev faldet midlertidigt bremset to gange i de senere år.
Først i andet kvartal 2020 i forbindelse med Corona-pandemien og igen i andet kvartal 2022, hvor antallet steg som følge af tilgangen af ukrainske krigsflygtninge.
Antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp faldt en smule i første kvartal 2025, mens der samtidig var en stigning i antallet af personer i tilbud målrettet udlændinge.
Der var også forskelle i udviklingen på køn og alder. Antallet af kvinder på kontanthjælpsydelser faldt med 600 personer (1,4 pct.), mens faldet blandt mænd var 200 personer (0,4 pct.).
Samtidig var der et markant fald i gruppen af 40-66-årige på 400 personer, mens de yngste modtagere (16-24 år) faldt med 100.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.