Både økonomi og beskæftigelse synes at være ved at komme sig under coronakrisen. I tredje kvartal voksede bruttonationalproduktet med rekordhøje 4,9 pct., og i oktober faldt ledigheden for femte måned i træk, denne gang med 3.600 bruttoledige, svarende til 0,2 procentpoint, oplyser Danmark Statistik.
Fremgangen kommer dog i begge tilfælde på baggrund af kraftige dyk tidligere på året. På trods af rekordstigningen på 4,9 pct. ligger bruttonationalproduktet stadig 4,1 pct. lavere efter tredje kvartal end på samme tidspunkt sidste år.
Ledigheden faldt i oktober til 131.200 personer i sæsonkorrigerede tal, svarende til en bruttoledighed på 4,6 pct. Det er dog stadig 27.800 flere ledige end før coronaen, da der i februar var 103.400 ledige svarende til 3,7 pct.
Ritzau / mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.