Andelen af flygtningebørn i Danmark, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet markant de seneste 20 år. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra forskere på Københavns Universitet.
I 1997 var cirka hver fjerde flygtning, der var ankommet til Danmark som barn, uden job og uden uddannelse, når de blev mellem 20 og 22 år gamle. Men siden er det gået stærkt, og allerede i 2014 stod under hver tiende flygtningebarn i Danmark uden arbejde og uden uddannelse, da de var i begyndelsen af 20’erne. Det er næsten på niveau med danskfødte børn.
- Det er et meget markant fald, siger Christopher Jamil de Montgomery til Information. Han er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab og hovedforfatter på den nye undersøgelse.
- Man får let det indtryk, at det går dårligere og dårligere med flygtningebørn i Danmark, men det modsatte er faktisk tilfældet, tilføjer han.
Den nye undersøgelse er omfattende: Den ser på samtlige flygtningebørn mellem seks og 15 år, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 1986 til 2005, og sammenligner dem med jævnaldrende indvandrere, efterkommere og danskfødte i samme periode – i alt er over én million personer blevet fulgt via tal fra Danmarks Statistik. Studiet har været gennem peer review og er netop udgivet i tidsskriftet Journal of Ethnic and Migration Studies.
Særligt pigerne klarer sig bedre
Det er især flygtningepigerne, der klarer sig bedre. I 1997 var hele 33 pct. af unge flygtningekvinder, der var vokset op i Danmark, uden job og uddannelse. I 2014 var tallet faldet til knap fem pct.
- Vi kan se, at færre flygtningekvinder får børn og bliver gift, før de fylder 23 år. Og selv dem, der gør, klarer sig bedre end tidligere, siger Christopher Jamil de Montgomery.
Det er uklart, præcis hvad den positive udvikling skyldes – især fordi gruppen af flygtninge, der ankommer til Danmark, har ændret karakter de seneste 20 år. I den nye undersøgelse har forskerne taget højde for flygtningefamiliernes oprindelsesland, flygtningebørnenes alder ved ankomsten og forældrenes behov for psykiatrisk behandling.
- Og selv når vi justerer for de forhold, er der en tendens til, at flygtningebørnene klarer sig bedre, siger Christopher Jamil de Montgomery. Han gætter selv på, at de danske kommuner er blevet bedre til at håndtere flygtninge.
Undervisningsminister ser kun samlet
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil dog ikke glæde sig for tidligt over den nye undersøgelse. Undersøgelsen er nemlig begrænset til en bestemt gruppe elever, og undervisningsministeren vil hellere forholde sig til den samlede gruppe.
- Jeg er mest af alt optaget af, hvordan den samlede gruppe af elever med asyl-migrant-baggrund samt efterkommere klarer sig. Desværre ser vi samlet set ikke den udvikling vi kunne ønske os, siger Merete Riisager i en skriftlig kommentar.
Merete Riisager henviser til de såkaldte Pisa-tests, og her klarer elever med ikke-vestlig baggrund sig samlet set ringere i Danmark end i de lande, der sammenlignes med.
rp / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
