
HJØRRING: Det er ikke i orden at lave plejeboliger om til ældreboliger, hvis det ikke opfylder den ældres behov. Det slår boligminister Kaare Dybvad (S) fast i et svar til Folketinget. Det oplyser DR Nordjylland.
Spørgsmålet til boligministeren blev stillet af Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti på baggrund af den omdiskuterede sag om Hjørring Kommunes lukning af plejecentret Havbakken.
Siden 1. november har Hjørring Kommune valgt at drive Havbakken som ældreboliger med almindelig hjemmepleje i stedet for et plejecenter med fast plejepersonale, som det var tilfældet førhen.
Kommunens beslutning har dog affødt store protester fra beboere og pårørende, der har ønsket at bibeholde Havbakken som plejecenter. Flere af dem har på den baggrund valgt at blive boende på Havbakken mod kommunens ønske.
I svaret til Karina Adsbøl skriver ministeren, at 'ældre, der visiteres til en plejebolig har et plejebehov, der ikke kan opfyldes alene ved hjemmehjælp'.
Ældre Sagen, der hele tiden har bakket op om beboerne og tidligere støvnet Hjørring Kommune, tolker svaret fra boligministeren som en afvisning af Hjørrings fortolkning af reglerne og ageren i sagen.
Det er endnu ikke lykkes DR at få en kommentar fra Hjørring Kommune på ministerens udmelding.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.