Kommuner er del af nordisk indsats mod højreekstremisme

Blandt forslagene i en ny rapport om at imødegå udbredelse af højreekstremisme i Norden er et øget kommunalt samarbejde mellem nordiske kommuner, som særligt har problemer med højreekstremisme. Samarbejdet bør støttes - også økonomisk - af en nordisk organisation som fx Nordic Safe Cities, fremgår det af forslaget. De danske kommuner, der her er repræsenteret er København, Aalborg og Odense, og de arbejder sammen med 17 andre nordiske kommuner mod had og ekstremisme.

Rapporten When neo-nazis march on Norwegian streets, you hear a lot of Swedish er udarbejdet på vegne af Nordisk Ministerråd, og den dækker højreekstremismens udvikling fra 1918 og frem til i dag i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Den er lavet af 13 forskere, og for det danske bidrag står historiker ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen.

Rapporten konkluderer bl.a. at flere kommer i kontakt med højreekstreme miljøer end tidligere p.g.a. internettet, der også gør det nemmere at arbejde på tværs af landegrænser - fx i små grupper på gaming-platforme, hvor der kommunikeres i kodesprog. På den måde udelukkes deres antisemitiske og racistiske holdninger ikke fra kommunikationen.

- Aktører handler individuelt, måske med et bagland på sociale medier, men ikke nødvendigvis organiseret i et parti, der marcherer rundt i gaderne. Der er sket et skifte, og det betyder noget i forhold til, hvordan man forholder sig til radikalisering. Det skal løbende justeres. Vi skal fokusere på noget andet end tidligere, siger historiker Claus Bundgård Christensen til videnskab.dk.

For få forbyggende initiativer

Forskerne peger også på, at der mangler forebyggende initiativer mod radikalisering, der fokuserer specifikt på højreekstremisme. De eksisterende tiltag fokuserer primært på militant islamisme.

- Der er med god grund forskning i islamiske terrorgrupper, men der er også trussel fra den her side, grupperinger, der vil omstyrte samfundet, hvis de kunne komme til det. Vi er nødt til også at fokusere på den højreekstreme fløj, siger Claus Bundgård Christensen til videnskab.dk.

Når der i dag forskes i og sættes ind mod ekstremisme er det især i forhold til unge. Men den nye rapport peger på nye aktører i det højreekstreme miljø, nemlig at de fleste, der radikaliseres og kommer ind i højreekstreme miljøer, er 30 år og derover.

- Det er en ny tendens, som vi ikke har været opmærksomme på før. Vi skal fokusere mere på voksne, der radikaliseres gennem højreekstreme grupper på internettet. Ser man på sager med højreekstrem vold i Norden, er den udøvet af voksne mennesker. Det synes jeg er én af de mest væsentlige ting, som rapporten kommer frem til, siger Claus Bundgård Christensen til videnskab.dk.

Blandt forslagene i rapporten er derfor også onlinebaserede præventive tiltag, som er rettet mod voksne og ældre. Derudover efterlyses der et nordisk forum for exit-strategier, der kan hjælpe dem, der vil droppe ideologierne i det højreekstreme miljø. Rapporten foreslår også, at de nordiske politimyndigheder opretter en særlig enhed til udveksling af informationer og erfaringer i håndtering af højreekstreme aktivister fx i forbindelse med demonstrationer.

cwa