Sekretariatschef i LGBT+ Danmark:
"Kommunerne svigter deres ansvar"

Størstedelen af landets kommuner svigter deres ansvar over for LGBT+-personer, ved ikke at prioritere implementeringen af indsatser og handleplaner på området.

Det mener Susanne Branner, sekretariatschef i LGBT+ Danmark. Hun påpeger, at der gøres alt for lidt for at øge sikkerheden for denne gruppe, særligt i yderkommunerne.

På landsplan identificerer 12 procent af de unge mellem 15 og 17 år sig som en del af LGBT+-gruppen. Men der er større geografiske forskelle på deres trivsel.

Grumt i provinsen

- Vores oplevelse er, at det kan være rigtig svært i yderkommunerne. Diskrimination forekommer også i de større byer, men i provinsen er den ofte mere direkte og åbenlys. Men de historier, vi hører i byer som Aabenraa, Esbjerg og Holstebro, er grumme i forhold til dem, vi hører i København og Aarhus, siger hun til DK Nyt. 

Roskilde Kommune er på vej med en LGBTQ+-politik, mens Aarhus, Odense og København allerede har både politikker og handleplaner på plads. Særligt de mindre kommuner burde lade sig inspirere af de mest fremsynede, mener Susanne Branner.

 - Københavns Kommune er den absolutte frontløber på dette område. I de sidste syv år har de systematisk støttet initiativer og skabt trygge mødesteder for LGBT+-personer i kommunen. Hvis der er én kommune, der skiller sig ud som en stjerne på dette område i Danmark, så er det Københavns Kommune. Jeg er godt klar over, at provinskommuner har færre midler end København, men de bør tage ved lære af de overordnede indsatser, siger hun og tilføjer: 

- Det er jo heller ikke fordi, Københavns Kommune er kendt for at have uanede økonomiske ressourcer, så jeg mener, det handler om prioritering. 

Susanne Branner argumenterer, at det er en investering i fremtiden at etablere handleplaner og LGBT+-politikker.

Forebyggelse er nemlig billigere end at håndtere problemer senere, fastslår hun og henviser til, at LGBT+-unge har højere mistrivsel og på grund af det er i større risiko for psykiske lidelser sidenhen.

- Hvis kommunerne investerer i trivsel nu, kan det forebygge livslange udfordringer og samtidig spare samfundet for udgifter på lang sigt. Derudover er det et spørgsmål om medmenneskelighed og inklusion.

Mange LGBT+-personer flytter væk fra mindre byer for at finde accept og fællesskab i de større byer. Det har konsekvenser for kommunerne, advarer Susanne Branner:

- Cirka 10-13 procent af kommunernes borgere er LGBT+-personer. Det, der sker, er, at mange vælger at flytte. Mange flytter ofte fra provinsen til større byer for at finde ligesindede og et fællesskab. Hvis kommunerne ikke ønsker at modvirke det her, risikerer de et stort "brain drain”, siger hun. 

Kommunerne svigter deres ansvar

En undersøgelse fra Vive i september 2024 viser, at LGBT+-unge i hovedstadsområdet i mindre grad oplever mistrivsel og i højere grad oplever støtte og accept.

Blandt andet er der her en mindre andel af LGBT+-unge, der har lav livstilfredshed, sammenlignet med hele landet. Der er også en lavere andel, der udviser tegn på moderat eller svær angst og depression.

- Vi ved, at nærmiljøet har betydning for, hvordan man trives og måske også for, om man oplever tryghed i at angive en anden kønsidentitet eller seksuel orientering end majoriteten. Vores resultater støtter også op om internationale undersøgelser, der peger på, at der i byområder oftere er mere støtte at finde for LGBT+-unge, siger forsker Didde Boisen Andersen, der står bag undersøgelsen.

Og hvis man spørger sekretariatschefen i LGBT+ Danmark, lever kommunerne ikke op til deres ansvar. Det er blandt andet en grund til, at man i foreningen har ansat en medarbejder, dedikeret til at hjælpe kommunerne godt på vej.

- Jeg har en person ansat kun til at tage rundt til kommunerne og prøve at få dem til at lave LGBTQ+-handleplaner og lave initiativer, fordi jeg synes virkelig, at kommunerne i den grad svigter deres ansvar på det her område, siger hun. 

Opkvalificering af kommunale ansatte

Den ansatte er Claus Asgar Brandstrup, som er i dialog med en række kommuner og lokale LGBT+-fællesskaber, herunder Slagelse, Holstebro, Esbjerg, Aalborg, Roskilde, Haderslev og Sønderborg, om udarbejdelse af LGBT+-politikker og handleplaner.

"Derudover er jeg i tæt dialog med Odense og Aarhus, der begge har en LGBT+ politik og handleplan, om økonomi og rammer i forhold til aktiviteter og indsatser f.eks. i forhold til unges trivsel", skriver han til DK Nyt. 

Han og Susanne Branner er enige om, at kommunerne må tage et større ansvar for at sikre LGBT+-personers sikkerhed og trivsel.

"Formålet er at få kommunerne til at indgå mere aktivt i at tage del i at sikre LGBT+ borgeres trivsel og tryghed. Vi er som landsorganisation optaget af, at vi understøtter lokalt overalt i Danmark. Derfor er en indsats i en kommune også et samarbejde mellem LGBT+ Danmark og de lokale LGBT+ foreninger / fællesskaber. Det er vigtigt for os at få de lokale stemmer med i dialogen med kommunen," skriver Claus Asgar Brandstrup. 

Han deler Susanne Branners vurdering af, at det er mere udfordrende at være LGBT+-person i yderkommunerne. Derfor har han et særligt fokus på disse områder:

"Jeg har stort fokus på, at vi bidrager til at der etableres rammer og vilkår der, der gør det nemmere at bo og leve lokalt. Så trygheden og trivslen styrkes. Det oplever jeg også at yderkommunerne har interesse i for at sikre den demografiske udvikling i kommunen," skriver han.

Indtil videre har Claus Asgar Brandstrup mødt en positiv modtagelse i kommunerne:

"Jeg oplever, at der både politisk og i administrationen er lydhørhed overfor LGBT+ områdets udfordringer. Det gør indtryk derude, at de dels får præsenteret data - men også de personlige fortællinger om, hvordan det er at være borger i kommunen, mødet med kommunen og leve et hverdagsliv, hvor det at blive mødt som den man, ikke er nemt. Mange af dem, jeg møder, kan desværre fortælle om forfærdelige episoder."