Nu skal SSA-reserve på 885 mio. kr. fordeles
Pengene fra den såkaldte SSA-reserve skal nu fordeles på social-, sundheds-, ældre-, kultur-, ligestillings- og arbejdsmarkedsområderne. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) står i spidsen for forhandlingerne, der begynder nu.
Ifølge regeringen skal årets SSA-reserve tilgodese nogle af de grupper i samfundet, der har de største udfordringer, som mennesker med handicap, ældre med demens og udsatte børn, unge og voksne.
Regeringen har inviteret alle partier i Folketinget til at byde ind med input forud for forhandlingernes start og har herefter forelagt et udspil for fordeling af midlerne i reserven.
Regeringens udspil indeholder blandt andet:
- Uddannelsespulje på det specialiserede socialområde.
- Styrket behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom.
- Styrket indsats på demensområdet.
- Ny handlingsplan for mænd og drenges ligestilling, der bl.a. har fokus på mænd i forskellige udsatte positioner.
- En styrkelse af Familieretshusets muligheder for at gennemføre overvåget samvær i barnets nærmiljø
- Midler til at skabe øget beskæftigelse til psykisk sårbare førtidspensionister med fokus på inklusion og fastholdelse af udsatte på arbejdsmarkedet.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.