HELSINGØR: Helsingør Kommune og Helsingør Lærerforening har indgået en ny arbejdsaftale, der bl.a. skal forbedre arbejdsmiljøet for lærere og børnehaveklasseledere. Det skriver Sjællandske Nyheder. Aftalen skal desuden sikre en mere fair fordeling af undervisningstimer på tværs af kommunens skoler.
- Den her aftale vidner om et godt og stærkt fællesskab mellem lærerforeningen, skolelederforeningen og Helsingør Kommune. Med aftalen formår vi at skabe endnu bedre forudsætninger for at skabe nogle gode skoler for både elever og medarbejdere, siger borgmester Benedikte Kiær (K) til mediet.
Arbejdstidsaftalen, der træder i kraft den 1. august 2025, omfatter bl.a. 600 undervisningstimer for nyuddannede lærere i det første år og en ugentlig dag med undervisningsfri - det skal både bidrage til at skabe tryggere rammer og gøre Helsingør til et mere attraktivt sted for nyuddannede.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.