Pårørende spiller en stor rolle på en række af de store velfærdsområder.
En ny kortlægning fra Vive viser, at hver tiende pårørende bruger ti timer eller mere om ugen på at hjælpe med forskellige opgaver. Og ifølge forskerne bag kortlægningen kan det have storekonsekvenser for de pårørende at skulle være til rådighed så meget.
Undersøgelsen viser, at flere pårørendegrupper oplever, at deres arbejdsliv bliver påvirket negativt. Bl.a. har en ud af fire pårørende svært ved at koncentrere sig om arbejdet som følge af pårørenderollen, mens to ud af fem bruger feriedage og selvbetalte fridage for at kunne varetage pårørenderollen.
- Et interessant fund i vores undersøgelse er, at pårørenderollen i højere grad ser ud til at påvirke måden, danskerne deltager på arbejdsmarkedet, end om de deltager, siger projektchef Marie Henriette Madsen.
Hun påpeger også, at det ikke alene går ud over de pårørendes trivsel, men at det også må formodes at gå ud over deres evne til at varetage deres arbejde effektivt.
Behov for mere støtte
Undersøgelsen viser, at der er stor efterspørgsel blandt de pårørende på støttemuligheder, som er rettet mod dem selv.
Dog fremgår det også, at de pårørende ikke har nok kendskab til deres rettigheder eller ressourcer til at gøre brug af eksisterende tilbud
- Det er afgørende, at der fremadrettet er øget fokus på, dels at alle pårørende opnår viden om deres rettigheder og eksisterende støttetilbud, dels at der også er støtte målrettet de pårørende, der har allerfærrest ressourcer, siger Marie Henriette Madsen.
Læs hele rapporten her.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.