dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Pengene til at omdanne Pusher Street er fundet
Pusher Street på Christiania skal renoveres og graves op. Gaden er tidligere jævnligt blevet ryddet af politiet. (Arkivfoto)
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Pengene til at omdanne Pusher Street er fundet

Københavns Kommune har afsat 15 mio. kr. i en netop indgået økonomiaftale, efter at regeringen tidligere i marts fandt et lignende beløb.

KØBENHAVN: Københavns Kommune har fundet 15 mio. kr. til forandringsplanen for Pusher Street på Christiania, oplyser kommunen.

Dermed er finansieringen på plads fra myndighedernes side til at omdanne Danmarks mest berygtede hashgade.

Den kommunale finansiering lander, efter at regeringen tidligere på måneden afsatte 14,3 millioner kroner til at medfinansiere første fase af forandringsplanen.

Arbejdet går konkret i gang 6. april med opgravningen af Pusher Street.

Forarbejde siden juni

Siden første møde hos overborgmesteren i juni 2023 har Christiania, Københavns Kommune, Københavns Politi og flere statslige myndigheder arbejdet tæt sammen for at nedlægge Pusher Street.

Omdrejningspunktet har været at fjerne den ulovlige stofhandel og den medfølgende organiserede kriminalitet fra Christiania, der år efter år har materialiseret sig i skuddrab, vold og en stigende utryghed blandt beboere og besøgende.

Samarbejdet har ført til en konkret forandringsplan for Pusher Street, som Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus nu har sikret den nødvendige finansiering til fra kommunen.  

Konkret er der afsat 15 mio. kr. til opgaven i den netop indgåede økonomiaftale, den såkaldte overførselssag.  

- Vi er i gang med at skrive Pusher Street og bandekriminaliteten ud af historien om fremtidens Christiania. Nu sætter vi igen økonomi bag ordene, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).

Københavns Kommunes bidrag til realiseringen af forandringsplanen omfatter bl.a. udgifter til infrastruktur, bygningsrenovering samt renovering af belægningen m.v. i selve Pusher Street.

 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.