Retten: Nej, man kan ikke give systemet skylden

Det er kun Britta Nielsen, der kan stilles til ansvar for den millionstore svindel, hun nu er dømt for, selvom der manglede kontroller i tilskudsadministrationen. Det vurderer Københavns Byret, der i går satte et foreløbigt punktum i sagen om den omfattende svindel.

Det kostede hende seks og et halvt år i fængsel. En straf, der falder et sted mellem de henholdsvis otte og fire-seks år, som de to anklagere, Kia Reumert og Lisbeth Jørgensen, og forsvarer Nima Nabipour hver især havde argumenteret for.

Da de tre forlod retten efter domsafsigelsen, fortalte de alle til pressen, at de var tilfredse med straffens længde. Den var rimelig, sagde Nima Nabipour og fortalte, at Britta Nielsen ikke vil anke dommen. Anklagerne skal til gengæld lige nærlæse den og dens begrundelser, før de vurderer, om de vil anke, lød det.

For spørgsmålet er nu, om både anklagere og forsvarer kan stille sig tilfredse med straffen, når retten har afvist de to argumenter, som parterne gentagne gange har understreget, at retten skulle lægge vægt på i strafudmålingen: Socialstyrelsens ansvar og paragraf 88.

Noget for noget
Under hele retssagen har Britta Nielsen givet udtryk for, at hendes arbejdsplads svigtede hende. Ingen kontrollerede, hvad der skete med de uforbrugte midler i satspuljen, om udbetalinger var korrekte, og ingen havde styr på, hvem der måtte gøre hvad i hvilke systemer. Det mente forsvarer Nima Nabipour burde være en formildende omstændighed. Det fandt retten ikke:

'Retten har ikke fundet grundlag for at tillægge det betydning ved strafudmålingen, at kontrollen med de midler, som tiltalte tilegnede sig i Tilskudsadministrationen, var mangelfuld,' står der i dommen.

Modsat har anklagerne under hele retssagen argumenteret for, at svindlen blev iværksat, udtænkt og gennemført 'koldt og kynisk' af Britta Nielsen selv, og at systematikken i svindlen burde være en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, især fordi hun tilpassede den over lang tid og til nye arbejdsgange. Derfor skulle retten tage straffelovens sjældent anvendte paragraf 88 i brug. Heller ikke det fandt retten:

'Uagtet at det af tiltalte begåede bedrageri må anses for særdeles groft, blandt andet henset til gerningsperiodens længde og det samlede beløb, finder retten ikke, at der efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og udførelsesmåde, foreligger særdeles skærpende omstændigheder,' står der i dommen.

Inden for 14 dage vil det vise sig, om anklagemyndigheden accepterer dommen, når de tager stilling til, om den skal ankes.

Hvad er Britta Nielsen egentlig dømt for?

• Retten fandt det bevist, at Britta Nielsen har oprettet fiktive projekter, som var knyttet til hendes egen konto og på den måde fået de kolleger, som stod for udbetalingen, til at tro, at pengene gik til rigtige projekter.
• At hun har indtastet egne kontonumre på rigtige projekter eller ændret i andre data i systemerne, så hendes kolleger udbetalte penge til hende i stedet.
• At hun fandt og udnyttede pengebeløb, som enten var kommet retur fra en modtager, eller som endnu ikke var blevet fordelt til en modtager, til at udbetale yderligere tilskud, som gik til hende selv.
• At hun udnyttede beløb, som på grund af forsinkede projekter eller overskud i projekter blev sendt retur. Her brugte Britta Nielsen en falsk mailadresse, ligesom hun skrev til modtagere, at der var tale om fejl, når de manglede beløbene på deres konto.
• At hun forfalskede en revisors underskrift.
• At hun misbrugte sin offentlige stilling til at begå bedrageri af særligt grov karakter.

Kilde: Københavns Byret.