KOLDING: Skolelederen på Munkevængets Skole i Kolding, Stine Kirk Jensen, stopper efter gensidig aftale med kommunen, oplyser Kolding Kommunes skolechef Karen Albrechtsen til Jydske Vestkysten. Det sker i kølvandet på kritik af skolen, der var i søgelyset sidste efterår bl.a. efter situationer med social kontrol og truende adfærd blandt elever.
Skolen har fået to påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre medarbejderne mod risikoen for vold og store følelsesmæssige belastninger. Og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) overvejer, om den skal være blandt de tre-fem skoler, der skal udtages til det særlige kvalitetssyn med fokus på parallelsamfundsproblemer.
Endelig, skriver avisen, så kom skolen ud af 2023 med et underskud på 6,7 mio. kr, fordi der var ansat for mange medarbejdere i forhold til dens lønbudget.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.