En ny undersøgelse lavet af Dansk Socialrådgiverforening belyser flere udfordringer for kommunalt ansatte socialrådgivere. Arbejdspres og økonomiske hensyn ligger til grund for store problemer, viser besvarelserne.
68,8 pct. af de kommunalt ansatte socialrådgivere vurderer, at de har et "højt" eller "meget højt" arbejdspres. I den anden ende vurderer 28,1 pct., at deres arbejdspres er "passende".
Det høje arbejdspres tyder på i sidste ende at have store konsekvenser for borgerne.
Når socialrådgiverne bliver spurgt, hvor ofte de - inden for det seneste år - har oplevet ulovlig praksis på deres arbejdsplads, har 39,7 pct. af dem med meget højt arbejdspres oplevet det mindst én gang. Tallet blandt dem med passende arbejdspres lyder på 18,5 pct.
Blandt de ansatte med et meget højt arbejdspres svarer 58,9 pct., at de er "uenige" eller "meget uenige" i sætningen: "På min arbejdsplads er der tid til at overholde lovbestemte tidsfrister." Tallet er noget lavere blandt dem med passende arbejdspres og lyder på 9,8 pct.
38,9 pct. af socialrådgiverne mener også, at borgerne på deres område ikke får den rette støtte. På beskæftigelsesområdet er det særligt udbredt, hvor 46,3 pct. svarer, at de er "enige" eller "meget enige" i, at borgerne ikke får den rette støtte.
Økonomiske hensyn vejer tungt
Socialrådgiverne vurderer, at økonomiske hensyn nogle gange får lov til at veje tungere end faglige vurderinger. Her svarer 34,5 pct., at de "ofte" eller "hele tiden" oplever dette.
Blandt eksempler på, hvordan de økonomiske hensyn kan påvirke arbejdet, er igangsættelse af utilstrækkelige indsatser.
Til det vurderer 62 pct. af socialrådgiverne, at de i løbet af det seneste år mindst én gang har følt sig presset til at iværksætte en indsats, som de fandt utilstrækkelig.
Et andet spørgsmål lyder: "Hvor ofte har du - inden for det seneste år - følt dig presset til at træffe en afgørelse, som du var fagligt uenig i?". Til det svarer 54,1 pct., at de mindst én gang i det seneste år har oplevet det.
Sagstal og -lofter
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler derfor, at kommunerne bliver pålagt at fastsætte lokale sagslofter. Det skal nedsætte arbejdspresset med en øvre grænse for antallet af borgere per socialrådgiver.
De mener derudover, at kommunalbestyrelserne skal have pligt til at offentliggøre sagstallet for relevante forvaltninger.
Endvidere har foreningen flere forslag, som blandt andet fokuserer på efteruddannelser og mentorordninger.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført som et elektronisk spørgeskema i februar og marts 2025.
Mere end 5.000 socialrådgivere har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 33,3 pct.
4.100 af de samlede respondenter er ansat i en kommune, og det er de resultater, der er brugt til analysen.
Der indgår både besvarelser fra socialrådgivere med og uden myndighed.
Enkelte af spørgsmålene er dog kun stillet til socialrådgivere, der har angivet, at de har en myndighedsrolle.
Kilde: Dansk Socialrådgiverforening
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
