KOLDING: Retten i Kolding har dømt en 36-årig kvinde og tidligere sosu-assistent for at have snydt en psykisk syg beboer for 70.000 kr. Det skriver Jydske Vestkysten. Kvinden arbejdede for manden i mange år og er blevet fundet skyldig i bedrageri ved at have udnyttet sin adgang til hans dankort og kode til at skaffe sig selv økonomiske fordele, lød det i retten.
Den tidligere sosu-assistent nægtede sig skyldig men lykkedes ikke med at overbevise retten. Det skyldes bl.a. at politiets efterforskning, har vist, at der over flere dage blev hævet penge fra beboerens konto og indsat tilsvarende beløb på sosu-assistentens private konto.
Kvinden fik fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste og skal betale 70.000 i erstatning til beboeren. Ifølge mediet har hun endnu ikke besluttet, om hun vil anke. Dette har hun 14 dage til at afgøre.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.