KERTEMINDE: Et forsøg på at skabe mere arbejdsglæde i ældreplejen i Kerteminde Kommune viser nu positive resultater. Det skriver Fyens Stiftstidende. Nye tal for 2024 viser, at Kerteminde har formået at skære det samlede sygefravær med 35 procent for det første halvår.
Sidste år blev Kerteminde Kommune færdig med en undersøgelse af tilstanden på plejehjemmene, og hvordan man kan vende den negative spiral for arbejdsmiljøet. Konklusionen var, at der skulle arbejdes på glæden ved at gå på arbejde, blandt andet ved at de ansatte blev fordelt i små, faste teams, som tager et fælles ansvar for ledelsen og lave sociale arrangementer uden for arbejdstiden.
Den afledte effekt heraf er, at der bliver brugt færre vikarer og færre penge på sygedage. Dermed er der flere penge at gøre godt med på ældreområdet. Kommunens mål er at spare 2,9 millioner ved lavere sygefravær i 2026 på tværs af ældreplejen. Og ved at lægge opgaven for vagtplanlægning ud til medarbejderne selv, spares der 1,1 millioner kroner, skriver avisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.