Tusindvis af fleksjobbere burde have fået erstatning for tabt arbejdsevne

Fleksjobbere - der er blandt de ansatte i landets kommuner - har også ret til erstatning som følge af arbejdsskade, selvom de modtager fleksløn, der gives ved en arbejdsevne på højest 15 pct. 

Det viser en sag afgjort fredag i Højesteret, hvor en hjemmehjælper i fleksjob ødelagde sin ryg ved en løfteskade og dermed pådrog sig et erhvervsevnetab på lidt under 10 pct.

Indtil Højesteretsdommen fredag har både Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderet, at fleksjobbere ikke er berettiget til erstatning, hvis deres arbejdsevne forringes efter en skade. Og de har dermed hidtil måttet nøjes med deres fleksløn. 

Sagen i Højesteret var anlagt af FOA, der ser afgørelsen som en historisk sejr, der kan sikre erstatninger til op mod 25.000 mennesker i fleksjob. 

- Det er resultatet af et målrettet arbejde fra FOA gennem mange år. Nu skal myndighederne rette ind og rette op, og det betyder konkret, at en hel masse fleksjobbere nu kan få den erstatning, som de har krav på og ret til. Det manglede bare, siger fagpolitisk ordfører for FOA Maria Klingsholm.

AES og Ankestyrelsen har selv beregnet, at det samlede beløb til erstatninger kan lande på helt op til 2,5 milliarder kroner.

- Når vi taler om mennesker, der er i fleksjob, taler vi om en sårbar gruppe. Det er ikke deres skyld, de er kommet i den situation. De har jo bare passet deres arbejde, og er så kommet til skade. Vi er glade for, at vi har kunnet sikre dem den hjælp, de har fortjent. Så nu må myndighederne råde bod på deres fejl, siger Maria Klingsholm. 

Højesteret slår dog med dagens afgørelse fast, at en arbejdsskadeforårsaget indtægtsnedgang på under 5 pct. betragtes som værende under bagatelgrænsen. 

Kammeradvokaten, der har repræsenteret de to myndigheder, har beskrevet, at det er nødvendigt med 100 fuldtidsmedarbejdere for at genåbne de potentielt 25.000 erstatningssager fra 2006 til 2024.

cwa