dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ulovligt at kommune betalte for borgers flytning

KORT NYT
11. AUG 2025 7.21

BILLUND: Da plejecentret Mødestedet for to år siden skulle afvikles, tilbød politikerne i Billund Kommune en hjælpende hånd til de beboere, der frivilligt ville flytte derfra. Støtten var bl.a. dækning af flytteudgifter og indskud til ny plejebolig. En enkelt borger har valgt at tage imod hjælpen, som Ankestyrelsen nu har vurderet ikke var lovlig. Det skriver JydskeVestkysten

- Et sådant tilskud, der udelukkende har til formål at tilskynde plejehjemsbeboere i et ældre plejehjemsbyggeri til at flytte over i et andet tilsvarende byggeri, kan efter styrelsens opfattelse ikke omfattes af bestemmelsen, skriver Ankestyrelsen til Billund Kommune og henviser til bestemmelsen om, at almenboligloven giver en kommune mulighed for i særlige tilfælde at dække flytteudgifter.

Der er nu lagt op til, at Billund Kommune stopper med at tilbyde at dække flytteomkostninger for borgere, der flytter fra Mødestedet. Kommunen har dog ikke tænkt sig at kræve pengene retur fra den borger, der har fået sine udgifter dækket. Borgeren handlede nemlig i god tro og vidste ikke, at udbetalingen ikke var efter reglerne. 

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ulovligt-at-kommune-betalte-for-borgers-flytning

GDPR