Finansloven får ros fra fagbevægelsen og kritik fra virksomheder, natur og udsatte

Regeringen har i dag præsenteret sin finanslov, der møder ris og ros fra interesseorganisationer og fagforeninger.

Efter at regeringen har præsenteret sit bud på en finanslov, strømmer det nu ind med reaktioner fra interesseorganisationer og fagforeninger. Helt overordnet set, så får finanslovsforslaget ros for at styrke velfærden med en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, men omvendt får den kritik for at tage pengene fra virksomhederne. Derudover er der blandede reaktioner på regeringens grønne ambitioner. 

Blandt de mest tilfredse parter er Fagbevægelsens Hovedorganisation:

- Styrket velfærd, uddannelse, grøn omstilling og genopretning af skattevæsenet ser vi i fagbevægelsen som den helt rigtige vej at gå, siger formand Lizette Risgaard, der også roser planerne om at droppe nogle af de skæve skattelettelser fra den tidligere regering. 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder finansloven for en 'tiltrængt saltvandsindsprøjtning'. 3F kalder ligeledes håndsrækningen for hårdt tiltrængt, mens også Dansk Metal roser finansloven. 

Manglende fokus på psykiatri, handicap og udsatte
Det er dog ikke hele velfærden, der får et løft, lyder det fra nogle af kritikerne. Psykiatrien er blevet glemt, lyder det fra Socialpædagogerne, Danske Regioner og Rådet for Socialt Udsatte. 

- Regerings udspil afsætter 1,3 mia. kr. i 2020-2023 til nye initiativer på social-, sundheds og arbejdsmarksområdet, herunder en særlig ramme til nye socialpolitiske indsatser på 60 mio. kr. årligt. Men det er en dråbe i havet ift. den milliard kroner, som satspuljen årligt bidrog med, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Vi har brug for mærkbare økonomiske prioriteringer, der håndterer de store udfordringer i psykiatrien og sikrer en værdig støtte til mennesker med handicap. De mennesker er desværre ikke omtalt med ét ord. Vi opfordrer kraftigt regeringen og aftalepartierne til at få fokus på dem i den endelige finanslov, tilføjer Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne. 

Landsformand for Landsforeningen LEV er ligeledes skuffet over den manglende fokus på mennesker med handicap: 

- Vi havde forventet en hel del mere. Det er mildest talt skuffende, at handicapområdet slet ikke er nævnt i udspillet. Det virker også til, at det råderum der skal forhandles på forhånd allerede er lagt fast. Vi må insistere på, at der kommer et langt større politisk fokus på et hårdt trængt handicapområde, siger Anni Sørensen.

Virksomhederne betaler for velfærden og den moderate grønne omstilling
Til at finansiere fiansloven peger blandet andre Dansk Byggeri på, at det er virksomhederne, der må betale. Dansk Industri er da også utilfredse med, at regningen er endt hos dem: 

- Det er rigtig godt, at regeringen sætter fart på den grønne omstilling og ønsker at styrke vores velfærdssamfund. Den retning er DI helt enig i. Men det dur ikke at gøre det dyrere at drive virksomhed, da det jo er virksomhederne, som i høj grad skal være med til at skabe grøn vækst og dermed give os råd til både velfærd og et bedre klima, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Der er da også dem, der ønsker flere ambitiøse tiltag og mål for den grønne omstilling, herunder Dansk Energi: 

- Vi anerkender, at regeringen vil afsætte en milliard til grøn forskning, men det varer længe, før vi ser konkrete resultater. Og vi anerkender, at regeringen lægger op til fortsat at fritage ladestrøm til biler for afgifter, men det er simpelthen ikke nok. Det alene får ikke folk over i elbilerne, siger organisationens administrerende direktør, Lars Aagaard. 

Dansk Naturfredningsforening ærgrer sig over, at regeringen ikke har leveret på de store grønne forventninger på den første finanslov:

- Det kan næppe være nogen overraskelse, at vi som grøn interesseorganisation havde forventet et noget højere ambitionsniveau for finanslovsudspillet. Regeringen er valgt på det grønneste mandat nogensinde. Jeg kan ikke andet end at undre mig over, at det grønne område ikke er blevet prioriteret mere, end det er, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, der efterlyser blandt andet en jordreform.