Odense giver børn og unge under 18 egen pårørenderådgiver

KORT NYT23. JAN 2021 11.00

ODENSE: Børn og unge under 18 år i Odense får nu deres egen pårørenderådgiver, der skal gøre det nemmere for dem at håndtere sorg og kriser i familien, oplyser kommunen. Pårørenderådgiveren kan guide videre til kommunens samtalegrupper for børn og unge eller til andre tilbud om hjælp for eksempel fra frivillige foreninger.

Odense har flere års erfaring med gruppeforløb for børn, der har mistet en forælder. Senest er der også kommet samtalegrupper for skilsmissebørn og for børn og unge, der har fysisk eller psykisk syge forældre. Og børnene giver udtryk for, at det rent faktisk hjælper dem at tale med andre, der er i en tilsvarende situation.

Bjarne Bruun, der også har fungeret som forældrerådgiver i Børn- og Ungeforvaltningen i nu over to år, er den der tager den første snak og guider videre. Han vil "gerne derhen, hvor alle voksne omkring et barn eller en ung finder det naturligt at præsentere muligheden for hjælp, så snart man har kendskab til, at barnet eller den unge går og tumler med en sorg. Vi skal ikke vente på, at nogen får det så skidt, at det bliver svært at tackle dagligdagen."

ka

 


 
 

 
 

 
 
 

 
 
 
 
 
 
 

 
 
Odense Kommune - Flakhaven 2 - 5000 Odense C - Telefon: 78 73 57 94
 
 
 

 
 
Du har givet samtykke til, at vi registrerer dit navn og din email for, at vi kan sende pressemeddelelser fra Odense Kommune til dig. Vi vil ikke bruge dine oplysninger i andre sammenhænge. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde pressemeddelelserne.

Læs mere om dine rettigheder i forhold til beskyttelse af borgere og virksomheders data, som Odense Kommune har registreret.
 

 
 

Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage pressemeddelelser fra Odense Kommune.
 

 
 

Vis i browser