ODENSE: På grund af corona fratog Odense Kommune i januar handicappede borgere deres ledsagerordning.
I et brev til alle borgere, der har ret til en ledsager 15 timer om måneden, skrev kommunen også, at der kun må benyttes ledsager til livsvigtige formål som læge- og hospitalsbesøg mm. Men det var en ulovlig melding, skriver Fyens Stiftstidende.
Nødbekendtgørelsen, der tages i brug i forbindelse med corona-restriktioner, tillader nemlig ikke, at man skærer alle borgere, der har fået tildelt ledsagertimer, over en kam. Derfor har kommunen måttet trække meldingen tilbage og lade ordningen fungere som normalt.
eo