Søskende til børn med handicap kan være en udsat gruppe, da de er i øget risiko for at mistrives. Et nyt tilbud - Sibs søskendekursus - bliver nu tilbudt i 13 kommuner, og en af dem - Ikast-Brande - oplyser, at Sibs er en forkortelse for siblings, det engelske ord for søskende, men kurset er udviklet i Norge. På kurset deltager søskende sammen med en forælder.
På kurset får deltagerne nye redskaber til at styrke kommunikationen i familien og redskaber til at mestre det vilkår, det er at have en søskende, som har et handicap.
Målgruppen er børn i alderen 8-16 år, som har en søskende med et handicap. Kurset er således lige så meget et forældrekursus – og håbet er, at forældre og søskende vil tage samtalemodellerne, som de lærer, med sig hjem og bruge dem fremover.
Kurset ledes af uddannede gruppeledere, som kommunen i øjeblikket er ved at få uddannet. På kurset veksler man mellem at være i henholdsvis børne- og forældregruppe og have tid til samtale mellem forældre og barn om, hvordan det er at have en søskende med handicap.
Kommunen afprøver kurset sammen med Socialstyrelsen og en række andre kommuner. Vive er tilkoblet projektet for at forske i effekten af søskendekurset.
Vive oplyser, at de 13 kommuner er Herning, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, København, Middelfart, Skive, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Vejen og Vejle.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.