En ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at personer på kontanthjælp risikerer at falde under det eksistensminimum, som staten ifølge grundloven skal sikre. Det skriver Dagbladet Information.
Ifølge ligebehandlingschef Tine Birkelund Thomsen kan nogle familier ende med betydelige underskud hver måned.
- Selv hvis man skærer alt andet væk end minimale leveomkostninger til for eksempel husleje og mad, såsom forsikringer og småudgifter, vil der være familier, der ikke har penge nok til det mest basale, siger hun til Information.
Grundlovens paragraf 75, stk. 2, fastslår, at borgere, der ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, har ret til hjælp fra det offentlige. Højesteret har slået fast, at det indebærer et krav om et eksistensminimum, men uden at fastsætte en konkret beløbsgrænse.
Institut for Menneskerettigheder advarer på baggrund af beregninger for forskellige familietyper om, at der kan være nogle, som ikke når dette niveau.
Ifølge Tine Birkelund Thomsen er det en skærpende omstændighed, at man med den nye kontanthjælpsreform har udvidet gruppen, som modtager den laveste ydelse.
Samtidig er store prisstigninger de seneste år gået særligt ud over kontanthjælpsmodtagere, fordi de bliver reguleret med flere års forsinkelse, fremhæver hun.
- Så overordnet vil vi mene, at situationen er blevet værre, siger Tine Birkelund Thomsen.
Forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs, tidligere formand for Ydelseskommissionen, vurderer, at der i dag er borgere med så få midler, at "det sætter spørgsmålstegn ved, om man kan leve ernæringsmæssigt forsvarligt".
Organisationer bekymrede
Også faglige organisationer og ngo’er deler bekymringen.
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch siger om analysenotatet fra Institut for Menneskerettigheder:
- Det beskriver sort på hvidt den bekymring, vi hele tiden har haft. Med kontanthjælpsreformen cementerede man de laveste ydelser og puttede flere på dem. Man har med åbne øjne forværret en fattigdomsproblematik.
Generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen peger på, at reformen har haft blandede konsekvenser:
- Med reformen er der nogen børn, særligt børn af enlige, som er blevet løftet. Det er rigtig godt for de børn. Men så er der andre børn og familier, som er blevet fattigere. Og de er blevet rigtig meget fattigere.
Institut for Menneskerettigheder foreslår blandt andet at genindføre et særligt huslejetilskud, fjerne dokumentationskrav for fritidstillæg og sikre bedre regulering af ydelserne.
- Det er vores vurdering, at det vil tage livtag med nogle af de mest presserende problemer. Genetablering af et særligt huslejetilskud vil kunne afhjælpe situationen for dem, der er udsætningstruede, fordi boligudgifter fylder så meget i familiernes økonomi. Og så mener vi også, at det er vigtigt at fjerne dokumentationskravet for fritidstillægget, siger Tine Birkelund Thomsen.
Flere organisationer, herunder Socialrådgiverforeningen, Mødrehjælpen og Red Barnet, bakker op om anbefalingerne og efterlyser generelt mere varige løsninger.
Som Johanne Schmidt-Nielsen siger:
- Politikerne har forsøgt med midlertidigt børnetilskud, sænkelse af elafgift, fødevarecheck, alt sammen fordi man anerkender, at der er et problem. Men der er ikke brug for flere lappeløsninger.
Beskæftigelsesministeriet har ikke kommenteret kritikken og henviser til, at ministeriet aktuelt fungerer som forretningsministerium under igangværende regeringsforhandlinger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
