33 plejehjemsbeboere døde i sidste uge, efter at de var testet positiv med covid-19. Det viser en ugentlig opgørelse fra SSI.
De 33 dødsfald er en stor stigning fra ugen før, hvor 13 plejehjemsbeboere døde, og det højeste antal siden februar sidste år.
Værst så det ud for præcis et år siden, da vaccinerne endnu ikke for alvor var udbredt på plejehjemmene. Da døde 81 plejehjemsbeboere i uge ét, 110 beboere i uge to og 81 beboere i uge tre, før antallet hurtigt begyndte at falde, mens virkningen af vaccinerne begyndte at slå igennem.
636 nye smittede
I sidste uge blev 636 beboere på plejecentrene testet positiv med covid-19. Det er det højeste antal på en uge under hele pandemien. Det hidtil højeste antal var 473 beboere omkring nytår sidste år. Men selv om flere bliver smittet nu, er en mindre andel altså med dødelig udgang end for et år siden.
De 636 nye smittede fordeler sig på 209 plejehjem. Med 90 plejehjem i landet svarer det til, at mellem hvert fjerde og femte plejehjem har haft smittede i sidste uge.
Det fremgår ikke, hvorvidt de afdøde beboere var vaccinerede og havde fået boosterstik. Men tallene viser, at 572 af de 636, der blev smittet, var blevet revaccineret, og at yderligere 42 var færdigvaccineret med andet stik. Langt hovedparten af de smittede beboere var altså vaccineret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.